Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel
        ----------------------------------------------------------

                               Bruce Perens

                               Sven Rudolph

                               Igor Grobman

                               James Treacy

                               Adam Di Carlo

                       version 3.0.23, 16. May 2002


-------------------------------------------------------------------------------


Opsummering
-----------

     Denne vejledning indeholder installationsinstruktioner til Debian
     GNU/Linux 3.0 til Mipsel-arkitekturen ("mipsel:") og indeholder
     henvisninger til flere oplysninger og tips om, hvordan du får mest ud
     af dit nye Debiansystem.  Vejledningen skal _ikke_ følges af brugere,
     der opgraderer eksisterende systemer.  Hvis du vil opgradere, skal du
     se udgivelsesbemærkningerne for Debian 3.0
     (http://www.debian.org/releases/woody/mipsel/release-notes/).


Copyright
---------

     Denne vejledning kan distribueres og ændres i overensstemmelse med
     licensen "GNU General Public License" (GPL).
     (C) 1996 Bruce Perens
     (C) 1996, 1997 Sven Rudolph
     (C) 1998 Igor Grobman, James Treacy
     (C) 1998--2002 Adam Di Carlo

     Vejledningen kan betragtes som et frit program.  Du kan
     videredistribuere den og/eller ændre i den i overensstemmelse med
     licensen "GNU General Public License" (GPL), som udgives af Free
     Software Foundation.  Enten version 2 eller (efter eget valg) enhver
     senere version.

     Den udgives i håbet om, at den må være nyttig, men _helt uden nogen
     garanti_, end ikke underforstået garanti for brugbarhed til nogen
     formål.  Se detaljerne i "GNU General Public License".

     "GNU General Public License" er tilgængelig som
     `/usr/share/common-licenses/GPL' i Debian GNU/Linux-distributionen
     eller på GNU's hjemmeside (http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html).  Du
     kan også modtage den ved at skrive til Free Software Foundation, Inc.,
     59 Temple Place - Suite 330, Boston, MA 02111-1307, USA.

     Vi forudsætter, at du krediterer Debian og vejledningens forfattere i
     alt materiale, der skabes ud fra vejledningen.  Hvis du retter og
     forbedrer vejledningen, vil vi bede dig om at gøre forfatterne
     opmærksomme på dette via <debian-boot@lists.debian.org>.


-------------------------------------------------------------------------------


Indhold
-------

     1.        Velkommen til Debian
     1.1.      Hvad er Debian?
     1.2.      Hvad er GNU/Linux?
     1.3.      Hvad er Debian GNU/Linux?
     1.4.      Hvad er Debian GNU/Hurd?
     1.5.      Anskaffelse af Debian
     1.6.      Den nyeste version af dette dokument
     1.7.      Dokumentets struktur
     1.8.      Dokumentet er ufærdigt
     1.9.      Om ophavsret og programlicenser

     2.        Systemkrav
     2.1.      Understøttet udstyr
     2.2.      Installationsmedier
     2.3.      Krav til hukommelse og diskplads
     2.4.      Netkort
     2.5.      Andet udstyr
     2.6.      Køb af udstyr kun til GNU/Linux

     3.        Inden installation af Debian GNU/Linux
     3.1.      Overblik over installationsprocessen
     3.2.      Sikkerhedskopiér dine eksisterende data!
     3.3.      Oplysninger, du får brug for
     3.4.      Afgør systemets formål
     3.5.      Imødekom kravene til udstyret
     3.6.      Forberedende partitionering for systemer med flere
               styresystemer
     3.7.      Opsætning af udstyr og styresystem før installationen

     4.        Hvordan systemets installationsfiler skaffes
     4.1.      Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt
     4.2.      At hente filer fra Debian-filspejle
     4.3.      Overføring af disketteaftryk til disketter
     4.4.      Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart
     4.5.      Automatisk installation

     5.        Opstart af installationssystemet
     5.1.      Opstartsparametre
     5.2.      Opstart fra en cd-rom
     5.3.      Opstart fra disketter
     5.4.      Opstart fra TFTP
     5.5.      Problemløsning under installationsprocessen
     5.6.      Introduktion til `dbootstrap'
     5.7.      "Udgivelsesbemærkninger"
     5.8.      "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu"
     5.9.      "Vælg tastaturudlægning"
     5.10.     Sidste chance!

     6.        Partitionering til Debian
     6.1.      Valg af partitioner til Debian og disses størrelse
     6.2.      Katalogtræet
     6.3.      Anbefalet partitioneringsplan
     6.4.      Enhedsnavne under Linux
     6.5.      Debians partitioneringsprogrammer
     6.6.      "Formatér og aktivér en swappartition"
     6.7.      "Formatér en Linuxpartition"
     6.8.      "Montér en tidligere formateret partition"
     6.9.      Montering af partitioner, der ikke understøttes af
               `dbootstrap'

     7.        Installation af kernen og basissystemet
     7.1.      "Installér kerne og driver-moduler"
     7.2.      NFS
     7.3.      Netværk
     7.4.      NFS-roden
     7.5.      "Sæt enheds-drivermoduler op"
     7.6.      "Sæt netværk op"
     7.7.      "Installér basissystem"

     8.        Opstart af dit nye Debiansystem
     8.1.      "Gør systemet opstartbart"
     8.2.      Sandhedens øjeblik
     8.3.      Debians basisopsætning efter opstart.
     8.4.      Opsætning af tidszone
     8.5.      MD5-adgangskoder
     8.6.      Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords")
     8.7.      Angiv root-adgangskode
     8.8.      Opret en almindelig bruger
     8.9.      Opsætning af PPP
     8.10.     Opsætning af APT
     8.11.     Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret
     8.12.     Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet
     8.13.     Avanceret pakkevalg med `dselect'
     8.14.     Spørgsmål under installationen
     8.15.     Log ind

     9.        Næste skridt og hvordan man kommer videre
     9.1.      Hvis Unix er nyt for dig
     9.2.      Nedlukning af systemet
     9.3.      Overblik over Debian
     9.4.      Videre læsning og information
     9.5.      Oversættelse af en ny kerne

     10.       Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne
     10.1.     Kildetekst
     10.2.     Redningsdisketten
     10.3.     Udskiftning af kernen på redningsdisketten

     11.       Bilag
     11.1.     Yderligere oplysninger
     11.2.     Anskaffelse af Debian GNU/Linux
     11.3.     Linuxenheder
     11.4.     Opgavernes pladskrav
     11.5.     Effekten af Verbose og Quiet

     12.       Om dokumentet
     12.1.     Om dette dokument
     12.2.     At bidrage til dokumentet
     12.3.     Større bidragydere
     12.4.     Varemærker


-------------------------------------------------------------------------------


1. Velkommen til Debian
-----------------------

     Vi er glade for, at du har valgt at prøve Debian, og er sikre på, at
     du vil finde ud af, at Debian GNU/Linux-distributionen er unik.
     Debian GNU/Linux kombinerer programmel af høj kvalitet fra hele
     verden, og integrerer det til et sammenhængende hele.  Vi tror du vil
     være enig i, at resultatet faktisk overgår summen af enkeltdelene.

     Dette kapitel giver dig et overblik over Debianprojektet og Debian
     GNU/Linux.  Hvis du allerede kender Debianprojektets historie og
     Debian GNU/Linux-distributionen, kan du roligt springe til næste
     kapitel.


1.1. Hvad er Debian?
--------------------

     Debian er en frivillig organisation med det formål at udvikle Frit
     Programmel og fremme Free Software Foundation's idealer.
     Debianprojektet startede i 1993, hvor Ian Murdock udsendte en åben
     invitation til programudviklere til at arbejde for en komplet og
     sammenhængende distribution af programmer baseret på den relativt nye
     Linuxkerne.  Den relativt lille gruppe af dedikerede entusiaster, der
     dengang blev støttet af Free Software Foundation
     (http://www.fsf.org/fsf/fsf.html) og påvirket af GNU
     (http://www.gnu.org/gnu/the-gnu-project.html)-filosofien, er gennem
     årene vokset til en organisation med omkring 800 _Debianudviklere_.

     Debianudviklerne er involverede i en del forskellige aktiviteter,
     herunder administration af web (http://www.debian.org/)- og FTP
     (ftp://ftp.debian.org/)-servere, grafisk design, juridisk analyse af
     programlicenser, udarbejdelse af dokumentation og, naturligvis,
     vedligeholdelse af programpakkerne.

     For at kommunikere vores filosofi ud til andre og tiltrække udviklere,
     der tror på de principper, Debian står for, har Debianprojektet
     udgivet flere dokumenter, der forklarer vore værdier og fungerer som
     retningslinjer for, hvad det vil sige at være Debianudvikler.
        * Debian's Sociale Kontrakt (http://www.debian.org/social_contract)
          er en erklæring om Debians engagement overfor frit programmel (og
          dets tilhængere).  Enhver, der accepterer at følge den Sociale
          Kontrakt kan blive pakkeansvarlig
          (http://www.debian.org/doc/maint-guide/).  Enhver pakkeansvarlig
          kan tilføje nye programmer til Debian --- forudsat at
          programmellet overholder vore kriterier for, hvad der er frit,
          samt at selve pakken lever op til vore kvalitetskrav.
        * Debians Retningslinjer for Frit Programmel
          (http://www.debian.org/social_contract#guidelines) er en klar og
          kortfattet manifest om, hvad Debians kriterier for frit
          programmel er.  Det er et meget vigtigt dokument i bevægelsen for
          Frit Programmel, og er udgangspunktet for "Definitionen på frit
          programmel (http://opensource.org/docs/definition_plain.html)".
        * Debians retningslinje-håndbog
          (http://www.debian.org/doc/debian-policy/) er en detaljeret
          redegørelse for Debianprojektets kvalitetskrav.

     Debianudviklere er også dybt involverede i flere andre projekter.
     Nogle af disse er knyttet til Debian, mens andre omfatter en del af
     eller hele Linuxsamfundet.  Her er nogle eksempler:
        * Linux Standard-base (http://www.linuxbase.org/) (LSB) er et
          projekt, der sigter mod at standardisere det grundlæggende
          GNU/Linux-system, hvilket gør det nemt for udefrakommende
          programudviklere og producenter af udstyr at udvikle generelle
          Linuxprogrammer og -drivere, i stedet for at udvikle til en
          enkelt GNU/Linux-distribution.
        * Standarden for Filsystemhierarkiet (http://www.pathname.com/fhs/)
          (FHS) er et forsøg på at standardisere den måde, filerne i Linux
          placeres i filsystemet.  FHS vil gøre det muligt for udviklere at
          at koncentrere sig om at lave programmer uden at skulle bekymre
          sig om, hvordan pakken vil blive installeret i forskellige
          GNU/Linux-distributioner.
        * Debian Jr. (http://www.debian.org/devel/debian-jr/) er et internt
          projekt, som sigter på at sikre, at Debian har noget at byde på
          for de yngste brugere.

     Se Debian OSS (http://www.debian.org/doc/FAQ/) for flere generelle
     oplysninger om Debian.


1.2. Hvad er GNU/Linux?
-----------------------

     GNU-projektet har udviklet en omfattende samling frie programmer, til
     brug på Unix(TM) og Unix-lignende styresystemer såsom Linux.  Disse
     programmer gør brugerne i stand til at udføre opgaver lige fra det
     helt jordnære (kopiering eller sletning af filer fra systemet) til det
     mere avancerede (at skrive og oversætte programmer eller udføre
     sofistikeret redigering i en lang række dokumentformater).

     Et styresystem består af en række fundamentale programmer, som kræves
     for at din computer kan kommunikere og modtage instruktioner fra
     brugere, læse og skrive data til harddiske, bånd og printere, styre
     brugen af hukommelse samt køre andre programmer.  Den vigtigste del af
     styresystemet er kernen.  I et GNU/Linux-system benyttes Linuxkernen.
     Resten af systemet består af andre programmer, hvoraf mange er skrevet
     af eller for GNU-projektet.  Da Linuxkernen alene ikke udgør et
     fungerende styresystem, foretrækker vi navnet "GNU/Linux" til det
     system, mange blot kalder "Linux".

     Linuxkernen (http://www.kernel.org/) blev undfanget i 1991, hvor en
     finsk studerende i datalogi, Linus Torvalds, offentliggjorde en tidlig
     udgave af en erstatningskerne til Minix på nyhedsgruppen
     `comp.os.minix'.  Se Linux Internationals side med Linux' historie
     (http://www.li.org/linuxhistory.php).

     Linus Torvalds koordinerer fortsat arbejdet for flere hundrede
     udviklere med hjælp fra nogle få betroede hjælpere.  Der udgives en
     fremragende ugentlig opsummering af diskussionerne på postlisten
     `linux-kernel', som hedder Kernel Traffic
     (http://kt.zork.net/kernel-traffic/).  Flere oplysninger om postlisten
     `linux-kernel' findes på linux-kernels OSS (FAQ)
     (http://www.tux.org/lkml/).


1.3. Hvad er Debian GNU/Linux?
------------------------------

     Kombinationen af Debians filosofi og metodik med GNU-værktøjerne,
     Linuxkernen --- og andre vigtige, frie programmer --- danner den
     unikke programdistribution Debian GNU/Linux.  Den består af et stort
     antal _programpakker_.  Hver pakke i distributionen indeholder
     programmer, skripter, dokumentation og opsætningssoplysninger og har
     en en _pakkeansvarlig_ (eng: maintainer) tilknyttet, som er den
     hovedansvarlige mht.  at holde pakken opdateret, følge
     fejlrapporteringer samt kommunikere med programmets oprindelige
     udviklere.  Vort utroligt store antal brugere kombineret med
     fejlsporingssystemet sikrer, at problemer findes og rettes hurtigt.

     Debians sans for detaljer gør det muligt for os at lave en stabil og
     skalérbar distribution af høj kvalitet.  Installationer kan let sættes
     op til at udfylde mange roller --- lige fra simple brandmure til
     videnskabelige arbejdsstationer og high-end netværksservere.

     Det, der tydeligst adskiller Debian fra andre GNU/Linux-distributioner
     er dets pakkehåndteringssystem og giver Debiansystemets administrator
     fuld kontrol over de pakker, der er installeret på systemet, herunder
     installation af en enkelt pakke og opdatering af hele styresystemet.
     Individuelle pakker kan beskyttes mod opdatering.  Du kan endda gøre
     pakkehåndteringssystemet opmærksom på programmer, du selv har oversat
     samt hvilke afhængigheder de opfylder.

     For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andet ondsindet
     programmel tjekker Debians servere, at indkommende pakker kommer fra
     deres registrerede Debianpakkeansvarlige.  Pakkeansvarlige gør også
     meget ud af at sætte deres pakker op på en sikker måde.  Når der
     bliver opdaget sikkerhedsproblemer i de distribuerede pakker, er
     rettelser normalt tilgængelige meget hurtigt.  Sikkerhedsopdateringer
     kan hentes og installeres automatisk via internettet med Debians
     simple opdateringsfunktioner.

     Den primære --- og bedste --- måde at få støtte til dit Debian
     GNU/Linux-system og komme i kontakt med Debianudviklerne er gennem
     Debianprojektets mange postlister.  Der er i skrivende stund mere end
     90.  Den letteste måde at abonnere på en eller flere af disse er at
     besøge Debians postliste-abonnementsside
     (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe) og udfylde den
     formular, du finder der.


1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd?
-----------------------------

     Debian GNU/Hurd er et Debian GNU-system, der erstatter den monolitiske
     Linuxkerne med GNU Hurd --- nogle servere, der kører oven på en GNU
     Mach mikrokerne.  Hurd er endnu ikke færdig og er endnu ikke klar til
     brug, men der arbejdes videre med den.  Hurd bliver for tiden kun
     udviklet til i386-arkitekturen, selvom udgaver til andre arkitekturer
     vil blive lavet, så snart systemet bliver mere stabilt.

     Se Debian GNU/Hurd-side (http://www.debian.org/ports/hurd/) og
     postlisten <debian-hurd@lists.debian.org> for flere detaljer.


1.5. Anskaffelse af Debian
--------------------------

     Se distributions-websiden (http://www.debian.org/distrib/) for
     oplysninger om, hvordan men henter Debian GNU/Linux fra internettet
     eller hvor officielle Debian cd'er kan købes.  Listen over
     Debianfilspejle (http://www.debian.org/distrib/ftplist) indeholder en
     komplet liste over officielle Debianfilspejle.

     Debian kan meget nemt opgraderes efter installationen.
     Installationsproceduren vil hjælpe med at sætte systemet op, sådan at
     opgraderinger kan foretages, efter installationen er afsluttet.


1.6. Den nyeste version af dette dokument
-----------------------------------------

     Dette dokument bliver konstant revideret.  Tjek endelig Debians
     3.0-sider (http://www.debian.org/releases/woody/) for
     sidste-øjebliks-information om 3.0-udgaven af Debian
     GNU/Linux-systemet.  Opdaterede versioner af denne
     installationsvejledning findes på de officielle vejledningssider
     (http://www.debian.org/releases/woody/mipsel/install).


1.7. Dokumentets struktur
-------------------------

     Dette dokument er ment som en vejledning til førstegangsbrugere af
     Debian.  Det forsøger at forudsætte så lidt som muligt om læserens
     ekspertise.  Dog vil vi gå ud fra, at du har en generel forståelse af,
     hvordan isenkrammet i din computer virker.

     Ekspertbrugere kan også finde interessante referenceoplysninger i
     dokumentet.  Bl.a.  om installationens mindstekrav, detaljer om
     hvilket udstyr, der understøttes af Debians installationssystem o.s.v.
     Vi vil opfordre ekspertbrugere til at springe rundt i dokumentet.

     Generelt er dokumentet lavet som et forløb, der følger dig gennem
     installationsprocessen fra start til slut.  Her er de trin, der udgør
     installationen af Debian GNU/Linux, og de kapitler, der svarer til
     hvert trin:

     1.   Afgør, om dit udstyr opfylder kravene til at bruge
          installationssystemet i Kapitel 2, `Systemkrav'.

     2.   Tag en sikkerhedskopi af systemet, og udfør den nødvendig
          planlægning af maskinopsætningen inden installation af Debian i
          Kapitel 3, `Inden installation af Debian GNU/Linux'.  Hvis
          systemet indeholder flere styresystemer, kan du være nødt til at
          frigøre tomme partitioner på din harddisk, som Debian kan bruge.

     3.   I Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes' vil
          du anskaffe de nødvendige filer til den installationsmetode, du
          vil benytte.

     4.   Kapitel 5, `Opstart af installationssystemet' beskriver, hvordan
          du opstarter installationssystemet.  Kapitlet nævner også
          fejlfindingsprocedurer, hvis du får problemer med dette trin.

     5.   Opsætning af Linuxpartitioner til dit Debiansystem forklares i
          Kapitel 6, `Partitionering til Debian'.

     6.   Installér kernen og sæt drivermodulerne i Kapitel 7,
          `Installation af kernen og basissystemet' op.  Sæt din
          netværksforbindelse op, så de resterende installationsfiler kan
          hentes direkte fra en Debianserver, hvis du ikke installerer fra
          en cd.

     7.   Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af et
          minimalt fungerende system i Section 7.7, `"Installér
          basissystem"'.

     8.   Opstart dit nyinstallerede basissystem og løb gennem yderligere
          opsætningsopgaver i Kapitel 8, `Opstart af dit nye Debiansystem'.

     9.   Installér yderligere programmer i Section 8.11,
          `Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret'.  Brug `tasksel' til
          at installere samlede opgavepakker, som kan bruges til at løse en
          bestemt opgave (eng: task).  Brug `dselect' til at vælge
          individuelle pakker fra en lang liste eller `apt-get' til at
          installere individuelle pakker, når du allerede kender navnene på
          de pakker, du vil have.

     Så snart du har installeret systemet, kan du læse Kapitel 9, `Næste
     skridt og hvordan man kommer videre'.  Kapitlet forklarer, hvor du kan
     finde flere oplysninger om Unix og Debian samt hvordan du udskifter
     din kerne.  Hvis du vil lave dit eget installationssystem ud fra
     kildeteksten, bør du læse Kapitel 10, `Tekniske oplysninger om
     opstartsdisketterne'.

     Endelig finder du oplysninger om dette dokument, og hvordan man kan
     bidrage til det, i Kapitel 12, `Om dokumentet'.


1.8. Dokumentet er ufærdigt
---------------------------

     Dette dokument er endnu i en noget rå form.  Vi ved, at det er
     ufærdigt og muligvis også indeholder fejl, grammatiske svagheder
     o.s.v.  Hvis du ser ordene FIXME eller TODO, kan du være sikker på, at
     vi allerede godt ved, at det afsnit er ufærdigt.  Som sædvanlig gælder
     _caveat emptor_ (køber, pas på!).  Enhver form for hjælp, forslag ---
     og især --- lapper vil blive værdsat meget.

     Arbejdsversioner af dette dokument findes på
     http://www.debian.org/releases/woody/mipsel/install.  Her vil du finde
     en liste over alle de forskellige arkitekturer og sprog, dokumentet
     findes til.

     Kildeteksten er også offentligt tilgængelig.  Se Kapitel 12, `Om
     dokumentet' for flere oplysninger med hensyn til at bidrage.  Vi
     modtager med glæde forslag, kommentarer, lapper og fejlrapporter (brug
     pakken `boot-floppies', men tjek først, om problemet allerede er
     indrapporteret.).


1.9. Om ophavsret og programlicenser
------------------------------------

     Du har uden tvivl læst nogle af de licenser, der følger med
     kommercielle programmer --- ofte fortæller de, at du kun må bruge én
     kopi af programmet på en enkelt computer.  Debian GNU/Linux-systemets
     licens er helt anderledes.  Vi opfordrer dig til at lægge en kopi af
     Debian GNU/Linux på alle computerne i din undervisningsinstitution
     eller dit firma.  Lån gerne dine installationsmedier ud til dine
     venner og hjælp dem med at installere det på deres computere!  Du må
     endda gerne lave tusinder af kopier og _sælge_ dem --- om end på visse
     betingelser.  Friheden til at installere og bruge systemet kommer
     direkte fra at Debian er baseret på _frie programmer_.

     Når programmer bliver kaldt "frie" betyder det ikke, at de ikke er
     omfattet af ophavsrettigheder.  Det betyder heller ikke, at cd'er med
     programmerne nødvendigvis skal gives gratis væk.  Frit programmel
     betyder blandt andet, at licenserne i de enkelte programmer ikke
     kræver, at du betaler for at kunne distribuere eller bruge disse
     programmer.  Frit programmel betyder også, at man ikke blot må udvide,
     tilpasse og ændre programmerne.  Man må også gerne distribuere
     resultatet af dette arbejde.  [1]

     Mange af programmerne i systemet dækkes af _GNU_ _General Public
     License_, der ofte blot kaldes GPL.  GPL kræver, at programmernes
     _kildetekst_ gøres tilgængelig, når man distribuerer en oversat kopi
     af programmet.  Dette krav sikrer, at enhver bruger vil have mulighed
     for at ændre i programmet.  For at opfylde dette krav er kildeteksten
     til alle disse programmer tilgængelige i Debiansystemet.[2]

     Der benyttes flere andre former for ophavsretslige erklæringer og
     programlicenser i Debian.  Du kan finde ophavsrettighederne og
     licenser for hver eneste pakke, der er installeret på dit system, ved
     at se filen `/usr/share/doc/<pakke-navn>/copyright', så snart du har
     installeret en pakke på dit system.

     Se Debians retningslinjer for frit programmel
     (http://www.debian.org/social_contract#guidelines) for flere
     oplysninger om licenser og hvordan Debian afgør, om et program er
     "frit nok" til at blive indlemmet i hoveddistributionen.

     Den vigtigste juridiske bemærkning er, at alle programmerne er _uden
     garanti_.  Programmørerne, der lavede programmerne, har gjort det til
     samfundets bedste.  Der gives ingen garantier med hensyn til, om
     programmerne kan bruges til noget bestemt.  Dog er du i kraft af, at
     programmerne er frie, i stand til at ændre dem, så de svarer til dine
     behov --- og nyde godt af de forbedringer, som andre gjort på denne
     måde.

[1]  Bemærk, at Debianprojektet, som en pragmatisk mulighed for sine
     brugere, gør visse pakker tilgængelige, der ikke lever op til vore
     kriterier til at være frie.  Disse pakker er dog ikke med i den
     officielle distribution, og er kun gjort tilgængelige fra områderne
     `contrib' eller `non-free' på Debianarkiverne eller på
     tredjeparts-cd'er.  Flere oplysninger om opbygningen og indholdet af
     arkiverne findes i Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under
     "The Debian FTP archives".

[2]  Se Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under "Basics of the
     Debian Package Management System" for oplysninger om, hvordan man
     finder, udpakker og oversætter Debians kildetekstpakker.


-------------------------------------------------------------------------------


2. Systemkrav
-------------

     Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kræves for at komme i gang
     med Debian.  Der er også henvisninger til yderligere information om
     maskindele, der understøttes af GNU og Linux.


2.1. Understøttet udstyr
------------------------

     Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og
     GNU-værktøjerne har.  Derfor kan Debian køre på enhver arkitektur
     eller platform, som Linuxkernen, libc og `gcc' findes til og hvor
     disse findes i Debianudgaver.  Der er flere detaljer om
     mipsel-arkitektursystemer, som er testet med Debian, på siderne om
     Debianudgaver http://www.debian.org/ports/mipsel/.

     Frem for at forsøge at beskrive alle de maskinopsætninger, der
     understøttes for Mipsel, vil kapitlet give generelle oplysninger og
     henvisninger til, hvor yderligere information findes.

2.1.1. Understøttede arkitekturer
---------------------------------

     Debian 3.0 understøtter elleve større arkitekturer og adskillige
     'varianter' for hver arkitektur.

          Arkitektur           | Debian variant
          ---------------------+-----------------------
          Intel x86-baseret    | i386
                               |   - vanilla
                               |   - idepci
                               |   - compact
                               |   - bf2.4 (eksperimentel)
                               |
          Motorola 680x0:      | m68k
            - Atari            |   - atari
            - Amiga            |   - amiga
            - 68k Macintosh    |   - mac
            - VME              |   - bvme6000
                               |   - mvme147
                               |   - mvme16x
                               |
          DEC Alpha            | alpha
                               |   - generic
                               |   - jensen
                               |   - nautilus
                               |
          Sun SPARC            | sparc
                               |   - sun4cdm
                               |   - sun4u
                               |
          ARM og StrongARM     | arm
                               |   - netwinder
                               |   - riscpc
                               |   - shark
                               |   - lart
                               |
          IBM/Motorola PowerPC | powerpc
            - CHRP             |   - chrp
            - PowerMac         |   - powermac, new-powermac
            - PReP             |   - prep
            - APUS             |   - apus
                               |
          HP PA-RISC           | hppa
            - PA-RISC 1.1      |   - 32
            - PA-RISC 2.0      |   - 64
                               |
          Intel ia64-baseret   | ia64
                               |
          MIPS (big endian)    | mips
            - SGI Indy/I2      |  - r4k-ip22
                               |
          MIPS (little endian) | mipsel
            - DEC Decstation   |  - r4k-kn04
                               |  - r3k-kn02
                               |
          IBM S/390            | s390
                               |  - tape
                               |  - vmrdr
                               |
          ---------------------+----------------------------

     Dette dokument omfatter installationen for _mipsel_-arkitekturen.
     Hvis du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian
     understøtter, kan du kigge på Debian-udgaver
     (http://www.debian.org/ports/)-siderne.

2.1.2. Understøttelse af CPU, bundkort og grafikkort
----------------------------------------------------

     Du kan finde alle oplysninger om understøttede mips/mipsel-maskiner i
     Linux MIPS HOWTO (http://oss.sgi.com/mips/mips-howto.html).  Formålet
     med dette afsnit er at bskrive de systemer, der understøttes af
     opstartsdisketterne.

2.1.2.1. CPU/Machine types
--------------------------

     Endnu understøttes kun DECstation'er med CPUerne R3000 og R4000/R4400
     af Debians installationssystem på "little endian" MIPS.  Debians
     installationssystem virker på følgende maskiner:

                                                            Debian
          Systemtype                    CPU      Kodenavn   underarkitektur
          ====================================================================
          DECstation 5000/1xx           R3000    3MIN       r3k-kn02
          DECstation 5000/150           R4000    3MIN       r4k-kn04
          DECstation 5000/240           R3000    3MAX+      r3k-kn02
          DECstation 5000/260           R4400    3MAX+      r4k-kn04

     Linux/MIPS virker derudover på følgende DECstation'er, men de
     understøttes p.t.  ikke af Debians installationssystem:

          Systemtype                    CPU      Kodenavn
          ================================================
          DECstation 5000/200           R3000    3MAX
          Personal DECstation 5000/xx   R3000    Maxine
          Personal DECstation 5000/50   R4000    Maxine

2.1.2.2. Understøttede konsolvalg
---------------------------------

     Der findes En seriel konsol på alle understøttede DECstation'er (9600
     bps, 8N1).  For at benytte den serielle konsol, skal du opstarte
     installationsaftrykket med kerneparameteret "console=ttySx" (hvor "x"
     er nummeret på den serielle port, du har forbundet din terminal til,
     oftest "2").  På 3MIN og 3MAX+ (DECstation 5000/1xx, 5000/240 og
     5000/260) er den lokale konsol tilgængelig med PMAG-BA- og
     PMAGB-B-grafik.

     Hvis du ønsker at få understøttet andre underarkitekturer, kan du
     kontakte postlisten debian-mips
     (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe).

     Hvis du har et Linuxsystem, du kan bruge som seriel terminal, er den
     nemmeste måde nok at køre cu (ligger i pakken `uucp') på den.  For
     eksempel:

          cu -l /dev/ttyS1 -s 9600

     hvor tilvalget "-l" (linje) angiver den serielle port, der skal bruges
     og "-s" angiver forbindelsens hastighed (9600 bit per sekund).

2.1.2.3. Grafikkort
-------------------

     Debians understøttelse af grafikkort bestemmes af det underliggende
     XFree86 X11-system.  Den nyere AGP-videobus er i virkeligheden en
     tilpasset PCI-specifikation, så de fleste AGP-grafikkort fungerer
     under XFree86.  Detaljer om understøttede grafikbusser, -kort, skærme
     og pegeredskaber findes på http://www.xfree86.org/.  Debian 3.0
     indeholder X11-version 4.1.0.


2.2. Installationsmedier
------------------------

     Nogle arkitekturer understøtter cd-rom-baserede installationer.  På
     systemer, der understøtter opstartbare cd'er, bør du kunne lave en
     installation helt uden brug af disketter .  Selvom dit system ikke kan
     starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre
     teknikker til at installere dit system, så snart du er startet op på
     en anden måde.  Se Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'.

     På DECstationer kræver det et SCSI cd-rom-drev, der kan arbejde med
     logiske blokstørrelser over 512 byte, at starte op fra en cd-rom.  Det
     kan mange af cd-rom-drevene på markedet ikke.  Hvis dit cd-rom-drev
     har en lus mærket "Unix/PC" eller "512/2048", skal du sætte den i
     positionen "Unix" eller "512".

     CD 1 indeholder installationsprogrammet til underarkitekturen r3k-kn02
     (de R3000-baserede DECstationer 5000/1xx og 5000/240), mens har det
     til r4k-kn04 (de R4x00-baserede DECstationer 5000/150 og 5000/260).

     For at starte op fra CD, skal du angive kommandoen `boot <#>/rz<id>'
     ved firmware-prompten, hvor <#> er nummeret på den TurboChannel-enhed,
     hvorfra du vil starte op (3 på de fleste DECstationer), mens <id> er
     cd-rom-drevets SCSI-ID.  Hvis du vil angive yderligere parametre, kan
     de tilføjes med følgende syntaks:

     `boot <#>/rz<id> param1=værdi1 param2=værdi2 ...'

     Opstart af installationssystemet fra en harddisk er også en mulighed
     for mange arkitekturer.

     Du kan også _starte_ dit system op via netværket.  For Mipsel er det
     den foretrukne installationsmetode.  En anden mulighed er diskløs
     opstart fra lokalnetværket og NFS-montering af alle de lokale
     filsystemer --- du skal nok bruge mindst 16MB ram til en diskløs
     installation.  Efter at styresystemets kerne er installeret, kan du
     installere resten af dit system på enhver form for netværksforbindelse
     (bl.a.  PPP efter installation af basissystemet) med FTP, HTTP eller
     NFS.

2.2.1. Understøttede lagerenheder
---------------------------------

     Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at
     virke på flest mulige systemer.  Desværre giver det en større kerne,
     som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine
     (se hvordan du bygger din egen kerne i Section 9.5, `Oversættelse af
     en ny kerne').  Generelt prioriteres det højt at understøtte flest
     mulige enheder, for at Debian kan installeres på flest mulige
     systemer.


2.3. Krav til hukommelse og diskplads
-------------------------------------

     Du skal have mindst 12MB hukommelse og 110MB harddisk-plads.  Et
     minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kræver 250MB.
     For at installere en rimelig mængde programmer med X-vinduesystemet
     samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst
     400MB.  En mere eller mindre komplet installation vil kræve omkring
     800MB.  For at installere _alt_, hvad Debian tilbyder, skal du nok
     bruge omkring 2GB.  Faktisk giver det ikke engang mening at installere
     det hele, da visse pakker udelukker hinanden.


2.4. Netkort
------------

     Due to kernel limitations only the onboard network interfaces on
     DECstations are supported, TurboChannel option network cards currently
     do not work.


2.5. Andet udstyr
-----------------

     Linux understøtter en lang række udstyr som f.eks.  mus, printere,
     skannere, PCMCIA- og USB-enheder.  De fleste af disse enheder er dog
     ikke påkrævede under installationen.  Dette afsnit giver oplysninger
     om enheder, der _ikke_ understøttes af installationssystemet, selvom
     de kan være understøttet af Linux.


2.6. Køb af udstyr kun til GNU/Linux
------------------------------------

     Flere leverandører sælger systemer med Debian eller andre
     GNU/Linux-distributioner præinstalleret.  Du skal muligvis betale mere
     for dette, men så får du til gengæld en vis sikkerhed for, at maskinen
     virker godt under GNU/Linux.

     Hvad enten du køber et system med Linux installeret eller ej --- selv
     et brugt system --- er det stadig vigtigt at tjekke, at udstyret
     understøttes af Linuxkernen.  Tjek, om dine maskindele er nævnt i
     referencerne ovenfor.  Lad en eventuel sælger vide, at du er ude efter
     et Linuxsystem.  Støt Linuxvenlige producenter af udstyr.

2.6.1. Undgå hemmelighedsomgærede maskindele
--------------------------------------------

     Visse producenter vil ganske enkelt ikke oplyse os om, hvordan man
     skriver drivere til deres udstyr.  Andre vil ikke lade os få adgang
     til dokumentationen uden en fortrolighedsaftale, der ville forhindre
     os i at frigive kildeteksten til Linux.

     Da vi ikke har fået adgang til dokumentationen til disse enheder,
     fungerer de ganske enkelt ikke under Linux.  Du kan hjælpe ved at bede
     producenterne af udstyret om at frigive dokumentationen.  Hvis
     tilstrækkeligt mange spørger, vil de opdage, at samfundet bag frit
     programmel er et vigtigt marked.


-------------------------------------------------------------------------------


3. Inden installation af Debian GNU/Linux
-----------------------------------------


3.1. Overblik over installationsprocessen
-----------------------------------------

     Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under
     installationsprocessen.

     1.   Oprettelse af partitionérbar plads til Debian på din harddisk.

     2.   Find og/eller hent kerne- og driverfiler (gælder ikke brugere af
          Debian-cd'er)

     3.   Opsætning af opstartsdisketter eller placering af opstartsfiler
          (gælder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte
          fra en af cd'erne)

     4.   Opstart af installationssystemet

     5.   Opsætning af tastatur

     6.   Opret og montér Debianpartitioner

     7.   Angiv placering af kerne og drivere

     8.   Vælg, hvilke ekstra drivere, der skal indlæses.

     9.   Opsætning af netværk.

     10.  Påbegynd automatisk hentning/installation/opsætning af
          basissystemet.

     11.  Opsætning af opstart af Linux eller flere systemer.

     12.  Start det nyinstallerede system op og udfør endelig opsætning.

     13.  Installér yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget
          valg.


3.2. Sikkerhedskopiér dine eksisterende data!
---------------------------------------------

     Sørg for at sikkerhedskopiere alle filer på dit nuværende system,
     inden du starter.  Hvis det er første gang, et ekstra styresystem skal
     installeres på din computer, bliver du sandsynligvis nødt til at
     ompartitionere din disk, så der bliver plads til Debian GNU/Linux.
     Hver gang du partitionerer din disk, bør du regne med risikoen for at
     miste alle data på disken, uanset hvilket program, du gør det med.
     Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de
     fleste har været brugt i flere år.  Selv efter sikkerhedskopiering bør
     du tænke nøje over dine svar og handlinger.  To minutters omtanke kan
     spare dig for timers unødvendigt arbejde.

     Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du
     har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved
     hånden.  Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit
     styresystems opstartsindlæser --- eller i mange tilfælde hele
     styresystemer og alle filer på de berørte partitioner --- hvis du
     ompartitionerer dit opstartsdrev.


3.3. Oplysninger, du får brug for
---------------------------------

3.3.1. Dokumentation
--------------------

     _Installationsvejledning:_
     install.da.txt
     install.da.html
     install.da.pdf
          Den fil, du læser nu --- i formaterne ren ASCII, HTML og PDF.

     Kursus i dselect (dselect-beginner.da.html)
          Kursus i brugen af programmet `dselect'.  Dette er en af de
          måder, du kan installere yderligere pakker på dit system efter
          den grundlæggende installation er overstået.

     _Manualsider for partitioneringsprogrammer:_
     fdisk.txt
     cfdisk.txt
          Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under
          installationsprocessen.

     .../current/md5sum.txt (../../md5sum.txt)
          Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne.  Hvis du har
          programmet `md5sum', kan du sikre dig, at dine filer ikke er
          ødelagte ved at køre `md5sum -v -c md5sum.txt'.

3.3.2. Kilder med oplysninger om udstyr
---------------------------------------

     Oplysninger om udstyr kan findes i:

        * De manualer, der fulgte med udstyret.

        * BIOS-opsætningsskærmene på din maskine.  Du kan se dem, under
          opstarten af maskinen ved at holde bestemte taster nede.  Se i
          din manual, hvilke taster det er på din maskine.  Det er ofte
          Delete-tasten.

        * Udenpå den emballage, udstyret kom i.

        * Systemkommandoer eller værktøjer i andre styresystemer, herunder
          filhåndteringsvinduer.  Denne kilde er især nyttig til at vise
          oplysninger om størrelsen af RAM og harddisk.

        * Din systemadministrator eller internetudbyder.  De kan oplyse dig
          om hvilke indstillinger, du skal bruge til netværksforbindelsen
          og e-post.

              Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
          +-------------------------------------------------------------------+
          |Udstyr  |             Oplysninger, du kan få brug for              |
          |--------+----------------------------------------------------------|
          |        |  * Hvor mange, du har.                                   |
          |        |  * Deres rækkefølge på systemet.                         |
          |Hard-   |  * Om typen er IDE eller SCSI (oftest IDE).              |
          |diske   |  * Mængden af ledig plads.                               |
          |        |  * Partitioner.                                          |
          |        |  * Partitioner, hvor andre styresystemer ligger.         |
          |--------+----------------------------------------------------------|
          |        |  * Model og producent.                                   |
          |        |  * Understøttede opløsninger.                            |
          |Skærm   |  * Horisontal opdateringsfrekvens.                       |
          |        |  * Vertikal opdateringsfrekvens.                         |
          |        |  * Farvedybde (antal mulige farver).                     |
          |        |  * Skærmstørrelse.                                       |
          |--------+----------------------------------------------------------|
          |        |  * Type: seriel, PS eller USB.                           |
          |Mouse   |  * Port.                                                 |
          |        |  * Producent.                                            |
          |        |  * Antal knapper.                                        |
          |--------+----------------------------------------------------------|
          |Network |  * Model og producent.                                   |
          |        |  * Netkortets type.                                      |
          |--------+----------------------------------------------------------|
          |Printer |  * Model og producent.                                   |
          |        |  * Understøttede opløsninger.                            |
          |--------+----------------------------------------------------------|
          |        |  * Model og producent.                                   |
          |Grafik- |  * Mængden af tilgængelig grafik-RAM.                    |
          |kort    |  * Understøttede opløsninger og farvedybder (disse skal  |
          |        |    sammenholdes med din skærms formåen).                 |
          +-------------------------------------------------------------------+

3.3.3. Udstyrets kompatilitet
-----------------------------

     Mange mærkevareprodukter fungere problemfrit på Linux.  Desuden
     forbedres udstyr til Linux dagligt.  Dog virker Linux endnu ikke med
     helt så mange typer udstyr som visse andre styresystemer.

     Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:

        * Tjekke producentens websider for nye drivere.

        * Kigge efter websider eller manualer om emulering.  Mindre kendte
          mærker kan nogle gange bruge drivere eller indstillinger fra mere
          velkendte mærker.

        * Tjekke listerne over udstyrs Linux-kompatilitet på websider, der
          handler om sin maskines arkitektur.

        * Søge efter andre brugeres erfaringer på internettet.

3.3.4. Netværksopsætning
------------------------

     Hvis din computer er forbundet med netværket 24 timer i døgnet (dvs.
     en ethernet eller tilsvarende forbindelse --- ikke en
     PPP-forbindelse), bør du bede dit netværks systemadministrator om
     følgende oplysninger: Hvis din administrator på den anden side
     fortæller, at han anbefaler at benytte sig af en eksisterende
     DHCP-server, behøver du ikke disse oplysninger, da DHCP-serveren kan
     sende dem direkte til din maskine under installationsprocessen.

        * Dit maskinnavn (du kan muligvis selv vælge det).

        * Dit domænenavn.

        * Din computers IP-adresse.

        * Dit netværks IP-adresse.

        * Netmasken, der skal benyttes på dit netværk.

        * Rundsendings-adressen ("broadcast address"), der skal benyttes på
          dit netværk.

        * IP-adressen på standard-adgangspunktet ("gateway"), hvis dit
          netværk _har_ et sådant.

        * Det eller de systemer på netværket, du skal bruge som DNS-servere
          ("Domain Name Service").

        * Om du forbinder dig til netværket med Ethernet.

     Hvis din computers eneste netværksforbindelse går via en seriel port
     ved brug af PPP eller tilsvarende opkaldsforbindelser, vil du ikke
     kunne installere basissystemet via netværket.  For at installere
     systemet, skal du i dette tilfælde bruge en cd, indlæse basispakkerne
     på en eksisterende harddiskpartition eller forberede en diskette, der
     indeholder disse pakker.  Se Section 8.9, `Opsætning af PPP' nedenfor
     for oplysninger om, hvordan du sætter PPP op under Debian, når
     systemet er installeret.


3.4. Afgør systemets formål
---------------------------

     Det er vigtigt at afgøre, hvad slags maskine du er ved at opbygge.
     Dette vil være afgørende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem
     vil kræve.  Her er en række forskellige Debian-systemopsætninger:


3.5. Imødekom kravene til udstyret
----------------------------------

     Når du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, bør du tjekke
     at det kan lade sig gøre at gennemføre den installationstype, du
     ønsker.

     Afhængig af dine behov, kan du muligvis klare dig med lidt mindre end
     det anbefalede udstyr, der beskrives herunder.  Dog kan det ende i
     frustration, hvis rådene ikke følges.

              Anbefalede minimumskrav til systemet
                +-------------------------------------------+
                |Installationstype|    RAM     |  Harddisk  |
                |-----------------+------------+------------|
                |Tekstskærm       | 16 megabyte|450 megabyte|
                |-----------------+------------+------------|
                |Grafisk          | 64 megabyte|  1 gigabyte|
                |-----------------+------------+------------|
                |Server           |128 megabyte|  4 gigabyte|
                +-------------------------------------------+

     Her er nogle eksempler på typiske konfigurationer af Debiansystemer.
     Du kan også få en idé om de forskellige programpakkers behov for
     diskplads i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'.

     Standard-server
          Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet
          server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere.
          Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP.
          50MB diskplads burde være nok for dette.  Derudover vil du få
          brug for plads for de data, serveren skal indeholde.

     Opkald
          En standard arbejdscomputer, der indeholder X-vinduessystemet,
          grafikprogrammer, lyd, tekstredigering o.s.v.  Pakken vil fylde
          omkring 500MB.

     Arbejdskonsol
          En mere skrabet brugermaskine uden X-vinduessystemet eller
          X-programmer.  Muligvis passende for en bærbar eller mobil
          computer.  Størrelsen er omkring 140MB.

     Udvikler
          En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, såsom Perl, C,
          C++ o.s.v.  Størrelsen er omkring 475MB.  Forudsat, at du
          tilføjer X11 og enkelte andre pakker til andre formål, bør du i
          alt regne med omkring 800MB til denne maskintype.

     Husk, at disse størrelser ikke omfatter alle de andre almindelige
     ting, som normalt medregnes --- såsom brugerfiler, post og data.  Det
     er altid bedst at være rundhåndet, når man overvejer, hvor meget plads
     ens egne filer og data vil fylde.  Især indeholder Debians
     `/var'-partition en masse status-information.  `dpkg'-filer (med
     oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB.  Med
     logfiler m.m.  bør du normalt afsætte mindst 50MB til `/var'.


3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer
---------------------------------------------------------------------

     Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din
     disk i flere dele.  Hver del er uafhængig af de andre.  Det svarer
     groft sagt til at sætte mure op i et hus.  Hvis du sætter møbler i ét
     rum, berører det ikke de andre.

     Hvis du allerede har et styresystem på dit system og ønsker at have
     Linux på den samme disk, vil du være nødt til at ompartitionere
     disken.  Debian kræver egne diskpartitioner og kan ikke installeres på
     Windows- eller MacOS-partitioner.  Debian vil være i stand til at dele
     visse partitioner med andre Linux-systemer, men det beskrives ikke
     her.  I det mindste vil du få brug for en dedikeret partition til
     Debians rodfilsystem.

     Partitioneringsværktøjer i dit eksisterende styresystem kan give dig
     oplysninger om dine nuværende partitioner.  Partitioneringsværktøjer
     kan sagtens vise de eksisterende partitioner uden at foretage
     ændringer.

     Generelt vil det ødelægge alt indholdet, når man ændrer en partition
     med et eksisterende filsystem.  Derfor bør du altid lave en
     sikkerhedskopi, før du laver nogen form for ompartitionering.  Med
     hus-analogien ville du sikkert vælge at fjerne alle møbler, før du
     flytter en mur, da du ellers kan risikere at ødelægge dem.

     Hvis din computer har mere end én harddisk, kan det være, at du helt
     vil afsætte en af harddiskene til Debian.  I så fald behøver du ikke
     at partitionere den disk, før du opstarter installationssystemet.
     Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare
     denne opgave.

     Hvis din maskine kun har én harddisk, og du ønsker fuldstændigt at
     erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du
     vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Kapitel 6,
     `Partitionering til Debian'), efter du har opstartet
     installationssystemet.  Det virker dog kun, hvis du vil starte
     installationsprogrammet op fra disketter, cd-rom eller filer fra en
     tilsluttet maskine.  Hvis du startede op fra filer placeret på den
     harddisk, du ønsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne.
     Så måtte du bare håbe, at installationen lykkedes i første forsøg.  Du
     bør i det mindste have en eller anden alternativ måde at genetablere
     maskinen på.  F.eks.  det oprindelige styresystems disketter eller
     cd'er.

     Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstrækkelig
     diskplads kan frigøres ved at slette eller erstatte en eller flere af
     dem, kan du du også vente og benytte Debianinstallationens
     partitioneringsprogram.  Du bør dog stadig læse det følgende, da der
     kan være andre forhold, der gør, at du alligevel skal partitionere
     inden selve installationen.

     I alle andre tilfælde vil du være nødt til at ompartitionere din disk,
     inden du begynder selve installationen, så du kan lave plads til
     Debian.  Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre
     styresystemer, bør du oprette disse partitioner med disse systemers
     partitioneringsprogrammer.  Vi anbefaler, at du _ikke_ forsøger at
     oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers værktøjer.
     I stedet bør du nøjes med at oprette de partitioner, du vil beholde
     til dine andre styresystemer.

     Hvis ud skal installere flere styresystemer på samme maskine, bør du
     installere de andre systemer før du installerer Linux.  Bl.a.  kan
     installation af Windows ødelægge muligheden for at starte Linux eller
     opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.

     Det kan godt lade sig gøre at reparere eller sno sig udenom disse
     problemer.  Men du slipper for besværet, hvis du installerer de andre
     systemer først.

     Hvis du har én harddisk med én partition (en typisk situation på
     personlige computere), og ønsker at kunne starte både det oprindelige
     styresystem og Debian op, er du nødt til at:

     1.   Tage sikkerhedskopi af alt på computeren

     2.   Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms
          medie såsom cd-rom eller disketter

     3.   Brug de oprindelige partitioneringsværktøjer til at oprette
          systempartitioner til den oprindelige systemtype.  Efterlad enten
          en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian
          GNU/Linux

     4.   Installér det oprindelige styresystem på dets nye partition.

     5.   Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og
          hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler.

     6.   Start Debians installationsprogram op, og fortsæt installationen
          af Debian.


3.7. Opsætning af udstyr og styresystem før installationen
----------------------------------------------------------

     Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende opsætning af
     udstyret, som skal udføres inden du installerer Debian.  Generelt
     omfatter det at tjekke og eventuelt ændre "firmware"-indstillingerne i
     dit system.  "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret.
     Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har tændt for
     maskinen).  Der vil blive peget på kendte problemer med udstyret, der
     kan påvirke stabiliteten af Debian GNU/Linux på dit system.

3.7.1. Problemer med udstyr, man skal passe på
----------------------------------------------

     Mange har prøvet at køre deres 90 MHz-CPU ved 100 MHz og lignende.
     Det virker nogen gange, men er følsomt overfor temperaturen og andre
     faktorer, og kan rent faktisk skade dit system permanent.  En af denne
     vejlednings forfattere havde "overclocket" sit eget system i et år,
     hvorefter systemet begyndte at afbryde med uventede signaler, når han
     kompilerede styresystemets kerne.  Problemet blev løst, da han skruede
     systemets hastighed ned på fabrikshastigheden.

     Oversætteren `gcc' er ofte det første program, der afbrydes i tilfælde
     af fejl i hukommelsesmoduler (eller andre problemer med at udstyret
     utilsigtet ændrer data), da det opbygger kæmpe datastrukturer, som det
     gennemlæser mange gange.  En fejl i disse datastrukturer vil få det
     til at udføre en ulovlig instruktion eller tilgå en ikke-eksisterende
     adresse.  Symptomerne er, at `gcc' afbrydes på grund af et uventet
     signal.


-------------------------------------------------------------------------------


4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes
-----------------------------------------------


4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt
---------------------------------------

     Den klart letteste måde at installere Debian GNU/Linux på er fra et
     officielt sæt af Debian cd-rommer (se CD vendors page
     (http://www.debian.org/CD/vendors/)).  Med en hurtig forbindelse og en
     cd-brænder kan man også hente aftryk af cd-rommerne fra en
     Debianserver og lave sit eget sæt.  Hvis du allerede har et sæt Debian
     cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til
     Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'.  Der er lagt meget arbejde i at
     sikre at de filer, som de fleste har brug for, er på disse cd-rommer.

     Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et
     cd-sæt, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hjælp af
     en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netværk).
     De filer, du skal bruge til at starte op på andre måder, ligger også
     på cd'en.  Strukturen på Debians netværksarkiver og på cd'en er ens,
     så når stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives
     herunder, kan du finde dem i de samme kataloger og underkataloger på
     din cd.

     Når først installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe
     alle andre nødvendige filer fra cd-rommerne.

     Hvis du ikke har et cd-sæt, bliver du nødt til at hente
     installationssystemets filer og enten placere disse på en harddisk,
     diskette eller tilsluttet computer, så de kan bruges til at starte
     installationsprogrammet op.


4.2. At hente filer fra Debian-filspejle
----------------------------------------

     Når man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at sørge
     for at hente dem i _binær_ tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk'
     tilstand.  Når man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt
     at kopiere spejlets katalogstruktur.  Egentlig er dette ikke
     nødvendigt, hvis man placerer alle installationsfilerne på disketter,
     men det letter søgningen efter filerne når man har brug for dem.  Du
     bør starte din lokale katalogstruktur på niveauet under
     `disks-mipsel', for eksempel:

          current/<underarkitektur>/images-1.44/<variant>/rescue.bin

     Du behøver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de
     som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at læse
     videre).  Sørg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets
     og placér filerne i de rette kataloger.

     Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de
     filer du henter, skal du slå denne facilitet fra når du henter
     systemets installationsfiler.  Disse vil blive dekomprimerede tids nok
     af installationsprogrammet.  Det vil være spild af både plads og tid
     at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale
     komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil
     de ikke være tilgængelige når installationsprogrammet på et senere
     tidspunkt får brug for dem.

4.2.1. Installationsmuligheder
------------------------------

     De filer, du kan få brug for, kan inddeles i tre kategorier:

     1.   Filer, der kræves for at starte installationssystemet op (for
          eksempel `rescue.bin', `linux.bin' og `root.bin')

     2.   Filer, installationssystemet vil bruge, når det er startet op for
          at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til
          udstyret (for eksempel `rescue.bin' og `drivers.tgz')

     3.   Installationsfiler med basissystemet (for eksempel,
          `basedebs.tar')

     Hvis du har en fungerende netforbindelse på computeren, og dit netkort
     er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du
     muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet.
     Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over
     netværket med de fleste ethernet-netkort.

     Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har
     indbygget understøttelse for, kan du have brug for både
     installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med
     kernen og driverne til dit udstyr.

     Hvis du installerer på et system uden en fungerende netforbindelse,
     eller hvis din netværksforbindelse foregår via PPP (med et modem) i
     stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter
     installationen.

     Hvis du ikke er sikker på, hvilke filer, du har brug for, kan du blot
     starte med installationssystemets opstartfiler.  Hvis dit første
     forsøg på at konfigurere netværket i installationsprogrammet
     mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og
     starte installationen igen.  +

     Basissystemets installationsfil `basedebs.tar' fylder for tiden
     omkring 27M.  Hvis du kan bruge en CD eller sætte dit netværk op inden
     installation af basissystemet, vil det være at foretrække.  I så fald
     vil du ikke skulle bruge denne fil.  Dens placering på netværket er
     vist i bilag (Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians
     basissystem').

     For at få et eksisterende Debiansystem til at samle `basedebs.tar' ud
     fra Debianarkiverne skal du først installere `debootstrap' (`apt-get
     install debootstrap'), og bruge følgende kommando:

          debootstrap binary-basedebs SUITE=woody VERSION=3.0 \
            MIRROR="http://ftp.debian.org/debian" ARCHES="mipsel"

4.2.2. Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")
---------------------------------------------------

     Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere
     forskellige "underarkitekturer".  Underarkitekturene understøtter hver
     sin samling udstyr.  Under Mipsel findes følgende underarkitekturer:

     'r4k-kn04'
          Dette er den kerne som kræves af de R4000-baserede DECstation
          5000/150 og tilsvarende maskiner såsom den R4400-baserede
          DECstation 5000/260.

     'r3k-kn02'
          Denne kerne kræves for R3000-baserede DECstation'er med KN02
          (eller kompatibelt) bundkort såsom DECstation 5000/1xx-serien med
          xx=20,25,33, DECstation 5000/240.

     Opsætningsfilerne for disse underarkitekturer findes i deres
     respektive kataloger i en fil ved navn "kernel-config".

4.2.3. Installationsfilernes placering
--------------------------------------

     Netværksplaceringen af installationsfilerne for hver mipsel-udgave er
     vist i bilaget.  Disse omfatter:

     .../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
     (../../r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin)
     .../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
     (../../r3k-kn02/images-2.88/rescue.bin)
     .../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
     (../../r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin)
     .../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
     (../../r4k-kn04/images-2.88/rescue.bin)
          rednings-disketteaftryk (rescue images)

     .../current/root.bin (../../root.bin)
          roddisketteaftryk eller tar-arkiv

     Section 11.2.3.2, `Linuxkernefiler'
          binær kerne

     Section 11.2.3.3, `Driver-filer'
          driverdisketteaftryk eller tar-arkiv

     Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians basissystem'
          disketteaftryk eller tar-arkiv med basissystemet

     Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne.  Den bruges
     både til opstart fra diskette (når den overføres til en diskette) og
     som den Linuxkerne, der installeres på maskinen.  Selve kernen
     `linux.bin' er et ukomprimeret kerneprogram.  Det bruges, når
     installationsprogrammet skal startes op fra harddisk eller cd-rom, og
     er ikke påkrævet for at opstarte installationsprogrammet fra
     disketter.  Udover filen `linux.bin', som er et kerneaftryk i
     ELF-format, indeholder filen `linux.ecoff' den samme kerne i
     ECOFF-format, som kræves for starte DECstation'er op over nettet.

     Se Section 4.3, `Overføring af disketteaftryk til disketter' for
     vigtige oplysninger om hvordan man overfører disketteaftryk til
     disketter.

     Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der
     bliver indlæst i hukommelsen, efter opstart af
     installationsprogrammet.

     Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk
     eller som et tar-arkiv (`drivers.tgz').  Installationssystemet skal
     have adgang til driverne under installationen.  Hvis du har en
     partition på harddisken eller en tilsluttet computer som er
     tilgængelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet være nemmere
     at have med gøre.  (se nedenfor).  Disketteaftrykkene er kun
     nødvendige såfremt du er nødt til at installere driverne fra
     disketter.

     Når du henter filer, bør du også holde øje med hvilken type filsystem
     de hentes _til_, medmindre du vil bruge disketter til kerne og
     drivere.  Installationsprogrammet kan læse filer fra mange slags
     filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix.  Når du henter
     filer fra et *nix-filsystem, bør du vælge de størst mulige filer fra
     arkivet.

     Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du
     vil installere Debian på, inden du påbegynder installationen.  Alle de
     filer, du henter, skal placeres på partitioner, du _ikke_ vil
     installere Debiansystemet på.


4.3. Overføring af disketteaftryk til disketter
-----------------------------------------------

     Opstartsdisketter bruges sædvanligvis til at starte et
     installationssystem op på maskiner med diskettedrev.  Disketter kan
     også bruges ved installation af kerne og kernemoduler på de fleste
     systemer.

     Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en
     diskette i _rå_ form.  Disketteaftryk som `rescue.bin' kan ikke bare
     kopieres til en diskette.  Et specielt program bruges til at skrive de
     rå aftryk til disketten.  Dette er påkrævet fordi disse aftryk er rå
     afbildninger af disketten, så der skal ske en _sektorvis kopiering_ af
     filens data til disketten.

     De forskellige fremgangsmåder for overføring af af disketteaftryk til
     disketter afhænger af din platform.  Dette afsnit beskriver hvorledes
     man laver disketter ud fra disketteaftryk på forskellige platforme.

4.3.1. Skrivning af disketteaftryk på et Linux- eller Unix-system
-----------------------------------------------------------------

     Det er sandsynligvis nødvendigt med root-rettigheder for at skrive
     disketteaftryk til disketter.  Indsæt en fungerende, tom diskette i
     drevet og brug herefter kommandoen:

          dd if=<fil> of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync

     hvor <fil> er et af disketteaftrykkene.  `/dev/fd0' er det almindeligt
     brugte navn for et diskettedrev.  Det kan variere fra system til
     system (på Solaris hedder det `/dev/fd/0').  Kommandoen kan returnere
     til prompten før Unix er færdig med at skrive til disketten, så før
     denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde øje med den lille
     lysdiode på dette, der lyser så længe dataoverførslen er i gang;
     dioden skal altså være slukket og al rotation i drevet skal være
     ophørt.  På visse systemer er det nødvendigt at afvikle en kommando
     for at skubbe disketten ud af drevet (brug `eject' på Solaris, se evt.
     manualsiden).

     Visse systemer vil forsøge at montere en diskette automatisk når den
     sættes i drevet.  Det kan være nødvendigt at slå denne facilitet fra,
     før arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i _rå
     tilstand_.  Hvordan dette gøres afhænger desværre af det anvendte
     styresystem.  På Solaris kan man tilsidesætte drevhåndteringen for at
     få "rå" adgang til disketten.  Sørg som det første for at disketten er
     automonteret (ved brug af `volcheck' eller tilsvarende kommando i
     filhåndteringen).  Brug herefter kommandoen, `dd', i den form som er
     anført ovenfor, men udskift `/dev/fd0' med
     `/vol/rdsk/<diskette_navn>', hvor <diskette_navn> er det navn som
     disketten fik under formateringen.  (unavngivne disketter bruger
     navnet `unnamed_floppy' som standard).  På andre systemer, spørg din
     systemadministrator.

4.3.2. Skrivning af disketteaftryk under DOS, Windows eller OS/2
----------------------------------------------------------------

     Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de
     følgende programmer til at kopiere aftryk til disketter.

     FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.

     http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/

     For at bruge disse programmer bør du som det første sørge for at du er
     startet op i ren DOS.  Forsøg på at bruge disse programmer fra et
     DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke på dem fra Windows
     Explorer forventes _ikke_ at fungere.  Hvis du ikke ved hvordan man
     starter op i ren DOS, gøres dette ved at taste _F8_ under opstart.

     `NTRawrite' er et forsøg på at lave en midlertidig version af
     `Rawrite/Rawrite3' som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K og
     Win95/98.  Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du vælger
     den disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil lægge der,
     og trykker på 'Write'-knappen.

     http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/

4.3.3. Ændring af redningsdisketten, så den understøtter dit eget modersmål
---------------------------------------------------------------------------

     De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen
     indlæses) kan vises på dit modersmål.  For at opnå dette skal du
     kopiere en medfølgende fil med meddelelserne samt en skriftype til
     disketten, efter at disketteaftrykket er skrevet til denne.  For
     MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil, `setlang.bat' i
     `dosutils'-kataloget, som sørger for at de rigtige filer bliver
     kopieret.  Skift blot til dette katalog (f.eks.
          cd c:\debian\dosutils
     ) og kør `setlang <sprog>', hvor <sprog> er dit sprogs kode som består
     af to små bogstaver.  For eksempel vil kommandoen `setlang da' sætte
     sproget til dansk.  I øjeblikket er følgende sprogkoder tilgængelige:
          ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN

     Bemærk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning forudsætter,
     at du benytter dansk installation.  Ellers vil navne på menuer og
     knapper afvige fra det, du ser på skærmen.


4.4. Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart
-------------------------------------------------

     Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetværk, kan du måske starte
     den op over netværket fra en anden maskine ved brug af TFTP.  Hvis du
     ønsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, så skal
     opstartsfilerne placeres bestemte steder på denne maskine, og den skal
     sættes op til at kunne starte din specifikke maskine op.

     Du skal sætte en TFTP server op.  For CATS-maskiner tillige en
     BOOTP-server eller en DHCP-server.

     BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse,
     og hvor på netværket den skal hente opstartsaftrykket.  DHCP ("Dynamic
     Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel
     udvidelse af BOOTP.  Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP.

     Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten
     med opstartsaftrykket.  I teorien kan enhver server på enhver
     platform, der har implementeret disse protokoller, bruges.  I
     eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS
     5.x (= Solaris) og GNU/Linux.

4.4.1. Opsætning af en BOOTP-server
-----------------------------------

     Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs `bootpd' og den anden
     faktisk er en DHCP-server, ISCs `dhcpd', som er indeholdt i pakkerne
     `bootp' og `dhcp' i Debian GNU/Linux.

     For at bruge CMUs `bootpd' skal du først udkommentere (eller tilføje)
     den relevante linje i filen `/etc/inetd.conf'.  I Debian GNU/Linux,
     kan det gøres ved at køre `update-inetd --enable bootps' efterfulgt af
     `/etc/init.d/inetd reload'.  Andre steder skal den omtalte linje se
     således ud:

bootps         dgram   udp     wait    root    /usr/sbin/bootpd        bootpd -i -t 120

     Herfter skal du oprette filen `/etc/bootptab'.  Denne har samme
     kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer, printcap(5),
     termcap(5) og disktab(5).  Se manualsiden til bootptab(5) for
     yderligere oplysninger.  For CMU-bootptab skal du kende klientens
     MAC-adresse.  Her er et eksempel på filen `/etc/bootptab':

          client:\
                  hd=/tftpboot:\
                  bf=tftpboot.img:\
                  ip=192.168.1.90:\
                  sm=255.255.255.0:\
                  sa=192.168.1.1:\
                  ha=0123456789AB:

     Du vil i det mindste skulle ændre tilvalget "ha", som angiver
     klientens MAC-adresse.  Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal
     hente via TFTP.  Se Section 4.4.4, `Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads'
     for flere detaljer.

     Opsætning af BOOTP med ISC-`dhcpd' er i modsætning til dette legende
     let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende
     DHCP-klienter.  Nogle arkitekturer kræver en kompleks konfiguration
     for at starte klienter op via BOOTP.  Læs afsnittet Section 4.4.2,
     `Opsætning af en DHCP-server', vis din er en af disse.  Ellers kan du
     sikkert slippe afsted med blot at tilføje instruksen `allow bootp' til
     opsætningsblokken for det delnet klienten er på og genstarte `dhcpd'
     med `/etc/init.d/dhcpd restart'.

4.4.2. Opsætning af en DHCP-server
----------------------------------

     I skrivende stund er der kun én fri DHCP-server, nemlig ISC `dhcpd'.
     I Debian GNU/Linux, er den tilgængelig i pakken `dhcp'.  Her er en
     prøve på en opsætningsfil til den (normalt `/etc/dhcpd.conf'):

          option domain-name "eksempel.com";
          option domain-name-servers ns1.eksempel.com;
          option subnet-mask 255.255.255.0;
          default-lease-time 600;
          max-lease-time 7200;
          server-name "servernavn";
          
          subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
            range 192.168.1.200 192.168.1.253;
            option routers 192.168.1.1;
          }
          
          host klientnavn {
            filename "/tftpboot/tftpboot.img";
            server-name "servernavn";
            next-server servernavn;
            hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB;
            fixed-address 192.168.1.90;
          }

     I eksemplet er der én server, <"servernavn">, der udfører alt arbejdet
     som DHCP-server, TFTP-server og netværks-adgangspunkt ("gateway").  Du
     vil næsten med sikkerhed skulle ændre domænenavnet såvel som
     servernavnet og klientens MAC-adresse.  Tilvalget <filename> skal
     angive navnet på den fil, som hentes via TFTP.  Når du har redigeret
     `dhcpd''s opsætningsfil, skal du genstarte den med `/etc/init.d/dhcpd
     restart'.

4.4.3. Klargøring af TFTP-serveren
----------------------------------

     For at gøre TFTP-serveren klar til brug skal du først sikre dig at
     `tftpd' er sat i gang.  Dette gøres almindeligvis ved at have følgende
     linje i `/etc/inetd.conf':

          tftp dgram udp wait root /usr/etc/in.tftpd in.tftpd /tftpboot

     Kig i denne fil og notér dig hvilket katalog der bruges som parameter
     til `in.tftpd';, for du får brug for denne oplysning om lidt.
     Parameteren `-l' gør det i visse versioner af `in.tftpd' muligt at
     logge alle forespørgsler til systemets logfiler.  Dette er nyttigt til
     at diagnosticere fejl under opstart.  I fald du var nødt til at ændre
     i `/etc/inetd.conf', skal du underrette den igangværende
     `inetd'-proces om at denne fil er ændret.  På en Debianmaskine køres
     `/etc/init.d/netbase reload' (på potato/2.2 og nyere systemer brug
     `/etc/init.d/inetd reload');.  På andre systemer findes proces-id'en
     for `inetd' og kommandoen `kill -HUP <inetd-pid>' køres.

4.4.4. Flyt TFTP-opstartsaftryk på plads
----------------------------------------

     Placér herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du ifølge Section 11.2.3,
     `Beskrivelse af installationssystemets filer' har brug for, i
     `tftpd'-kataloget for opstartsaftryk.  I almindelighed vil dette
     katalog hedde `/tftpboot'.  Lav en filhenvisning fra denne fil til den
     fil som `tftpd' vil bruge ved opstart af en bestemt klient.  Desværre
     er navnet på denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste
     standarder.

     Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter være
     <client-ip-in-hexclient-architecture>.  Med henblik på at beregne
     <client-ip-in-hex> tages hver byte fra klientens IP-adresse og
     oversættes til hexidecimal notation.  Hvis du har en maskine med
     programmet `bc' installeret, kan du bruge dette.  Angiv først
     kommandoen, `obase=16' for at sætte uddata til hex og indtast herefter
     de enkelte dele af IP-adressen, én efter én.  Som for
     <client-architecture>, prøv nogle forskellige værdier.

     For DECstation'er er der et TFTP-aftryk for hver underarkitektur, som
     indeholder både kernen og installationsprogrammet i én fil.  De hedder
     tftpimage-<underarkitektur> eller tftpimage-<underarkitektur>.gz.
     Hvis tftpimage er i gzip-format (med filendelsen .gz), er du nødt til
     først at pakke den ud med "gunzip tftpimage-<underarkitektur>.gz", da
     DECstation'er ikke kan starte komprimerede filer op med TFTP.  Hvis du
     vil arbejde med den ovenfor beskrevne BOOTP/DHCP-opsætning, skal du
     kopiere den tftpimage-fil, du vil bruge til `/tftpboot/tftpboot.img'.

     DECstationernes firmware startes via TFTP med kommandoen `boot
     <#>/tftp', hvor <#> er nummeret på den TurboChannel-enhed, hvorfra der
     skal startes op.  Op de fleste DECstation'er er dette "3".  Hvis
     BOOTP/DHCP-serveren ikke giver filnavnet eller du skal angive
     yderligere parametre, kan de tilføjes med følgende syntaks:

     `boot #/tftp/filnavn param1=værdi1 param2=værdi2 ...'

     Adskillige firmwareversioner for DECstation har problemer med opstart
     via nettet: overførslen starter, men efter nogen tid stopper den med
     fejlen "a.out err".  Dette kan skyldes flere ting:

     1.   Firmwaren svarer ikke på ARP-forespørgsler under
          TFTP-overførslen.  Dette medfører et ARP-tidsudløb så overførslen
          stoppes.  Løsningen er at tilføje MAC-adressen på DECstationens
          netkort statisk til ARP-tabellen på TFTP-serveren.  Dette gøres
          med kommandoen `arp -s <IP-adresse> <MAC-addresse>' som root på
          den maskine, der fungerer som TFTP-server.  MAC-adressen på
          DECstation'en kan aflæses ved at skrive "cnfg" på DECstationens
          firmware-prompt.

     2.   Firmwaren har en øvre grænse for størrelsen på filer, der kan
          indlæses via TFTP.

     Der findes også firmwareversioner, der slet ikke kan starte op med
     TFTP.  Der ligger en oversigt over de forskellige firmwareversioner på
     NetBSD's websider:
     `http://www.netbsd.org/Ports/pmax/board-list.html#proms'.

     _NOT YET WRITTEN_

4.4.5. Installation med TFTP og NFS-rod
---------------------------------------

     Det nærmer sig en "TFTP-installation for systemer med små mængder
     hukommelse...", eftersom det ikke er nødvendigt at indlæse ram-disken
     mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem.
     Du skal herefter erstatte den symbolske henvisning til
     tftpboot-aftrykket med en symbolsk henvisning til kerneaftryket
     (f.eks.  `linux-a.out').  Mine erfaringer med opstart over netværk er
     alene baseret på RARP/TFTP som kræver at alle dæmoner kører på samme
     server (sparc-arbejdsstationen sender en TFTP-forespørgsel tilbage til
     den server der svarede på den foregående RARP-forespørgsel).
     Imidlertid understøtter Linux også BOOTP-protokollen, men jeg ved
     ikke, hvordan den sættes op ;-(( Skal dette også dokumenteres i denne
     vejledning?

     Gå til Section 5.4, `Opstart fra TFTP' for at starte klient-maskinen
     op.


4.5. Automatisk installation
----------------------------

     Med henblik på installation på flere computere er det muligt at bruge
     en fuldautomatisk installation ved navn `FAI'.  Debianpakken `fai'
     skal være installeret på en computer som kaldes installationsserveren.
     Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller
     diskettedrev og Debian installeres automatisk på deres lokale
     harddiske.


-------------------------------------------------------------------------------


5. Opstart af installationssystemet
-----------------------------------

     Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom,
     disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via
     lokalnettet.  Visse systemer begrænser dog disse muligheder.


5.1. Opstartsparametre
----------------------

     Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til
     at sikre korrekt håndtering af systemets enheder.  I de fleste
     tilfælde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder.  I visse
     tilfælde er du dog nødt til at hjælpe kernen lidt på vej.

     Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt HOWTO
     (http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html).  Dette afsnit
     skitserer blot de vigtigste parametre.

     Prøv standardparametrene, hvis det er første gang, du starter systemet
     op (med andre ord: prøv ikke at angive parametre) og se, om det virker
     korrekt.  Det vil det sikkert.  Hvis ikke, kan du genstarte senere og
     finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.

     Når kernen starter op, vil den på et tidligt tidspunkt vise beskeden
          Memory: <tilgængelig>k/<total>k
          available
     .  <total> bør være identisk med den totale ram-mængde i kilobyte.
     Hvis det ikke svarer til den mængde ram, du har installeret, er du
     nødt til at bruge parameteret `mem=<ram>', hvor <ram> angiver
     hukommelsesmængden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for
     megabyte.  For eksempel betyder både `mem=65536k' og `mem=64m' det
     samme, nemlig 64MB ram.

     Hvis din skærm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge
     opstartsparameteret `mono'.  Ellers vil installationen bruge farver.

     Hvis du starter op med en seriel konsol, vil kernen normalt selv
     opdage det.  (dog ikke på DECstations).  Hvis også du har et
     grafikkort (framebuffer) og et tastatur sluttet til den computer, du
     vil starte op via den serielle konsol, kan du give kernen parameteret
     `console=<enhed>', hvor <enhed> er din serielle enhed, som normalt
     hedder noget i retningen af "ttyS0".

     Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt HOWTO
     (http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html), herunder gode råd
     om obskure maskindele.  Visse typiske fælder nævnes nedenfor i Section
     5.5, `Problemløsning under installationsprocessen'.

5.1.1. `dbootstrap'-parametre
-----------------------------

     Installationssystemet genkender nogle få opstartsparametre, som kan
     være nyttige.  Effekten af parametrene `quiet' og `verbose' er
     forklaret i Section 11.5, `Effekten af Verbose og Quiet'.

     quiet
          Dette vil få installationssystemet til at undertrykke
          kvitteringsbeskeder, og forsøge selv at gøre det rigtige med
          færrest mulige spørgsmål.  Hvis du kender installationssystemet,
          og er tryg ved de valg det foreslår, kan det være en rar måde at
          gøre processen mere "stille".

     verbose
          Spørg om endnu flere spørgsmål end normalt.

     debug
          Læg ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil
          (se Section 5.6.1, `Brug af skallen og visning af log'), herunder
          enhver udført kommando.

     bootkbd=<...>
          Forvalg af det tastatur, du vil bruge.  F.eks.
          `bootkbd=qwerty/dk'

     mono
          Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning.

     nolangchooser
          Visse arkitekturer udnytter kernens 'framebuffer' til at
          muliggøre installation i et antal sprog.  Hvis framebufferen
          giver problemer på dit system, kan du bruge dette tilvalg til at
          vælge dette fra.


5.2. Opstart fra en cd-rom
--------------------------

     For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-sæt
     (http://www.debian.org/CD/vendors/).  Hvis du har et cd-sæt, og din
     maskine understøtter opstart direkte fra en cd, er det nemt!  Du skal
     blot indsætte din cd, genstarte og springe til næste kapitel.

     Bemærk, at visse cd-drev kræver specielle drivere, og derfor kan være
     utilgængelige under de første installationstrin.  Hvis den almindelige
     måde at starte op fra en cd ikke virker på din maskine, kan du genlæse
     dette kapitel og læse om alternative kerner og installationsmetoder,
     der kan fungere for dig.

     Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere
     Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er.  Start
     ganske enkelt op fra et andet medie, såsom disketter.  Når du når til
     at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan
     du henvise til cd-rom-drevet.


5.3. Opstart fra disketter
--------------------------

     Mipsel-arkitekturen understøtter endnu ikke opstart med disketter.


5.4. Opstart fra TFTP
---------------------

     Det kræver, at du har en netværksforbindelse, der understøttes af
     opstartsdisketterne og enten en statisk netværksadresse eller en
     DHCP-server, en BOOTP-server, samt en TFTP-server, hvis du vil starte
     op via netværket.  Installationsmetoden, der understøtter opstart via
     TFTP beskrives i Section 4.4, `Klargøring af filer til
     TFTP-netværksopstart'.


5.5. Problemløsning under installationsprocessen
------------------------------------------------

5.5.1. Diskette-stabilitet
--------------------------

     Det største problem for folk, der installerer Debian for første gang,
     lader til at være disketters stabilitet.

     Redningsdisketten er den diskette, der giver de største problemer, da
     den læses direkte af maskinen inden Linux starter op.  Ofte læser
     maskinen ikke så stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen
     stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den læser fejlagtige data.
     Der kan også være fejl på driverdisketterne, som i de fleste tilfælde
     vil resultere i en strøm af meldinger om I/O-fejl på disken.

     Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, bør du som det
     første prøve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en
     _anden_ diskette.  Det er ikke nødvendigvis nok at formatere den gamle
     diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet
     uden fejl.  Nogen gange hjælper det at prøve at oprette disketten på
     en anden maskine.

     En enkelt bruger har været ude for at skulle skrive aftrykket til
     disketten _tre_ gange, før den virkede.

     Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved
     at prøve et par gange med den samme diskette i drevet.  Alt dette
     skyldes fejlbehæftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.

5.5.2. Opstartsopsætning
------------------------

     Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen,
     ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres
     korrekt, der det første, du skal tjekke opstartsparametrene, som
     beskrevet i Section 5.1, `Opstartsparametre'.

     Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der følger med
     installationsprogrammet, skal du sikre dig at `CONFIG_DEVFS' ikke er
     valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med
     `CONFIG_DEVFS'.

     Ofte kan problemerne løses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og
     prøve at starte op igen.

     Dog er der visse begrænsninger på dit sæt af opstartsdisketter med
     hensyn til understøttet udstyr.  Visse Linux-understøttede platforme
     er muligvis ikke direkte understøttet af dine opstartsdisketter.  I så
     fald kan du være nødt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se
     Section 10.3, `Udskiftning af kernen på redningsdisketten'), eller
     undersøg, om du kan lave en netværksinstallation i stedet.

     Hvis du har en masse hukommelse på din maskine (mere end 512Mb), og
     installationsprogrammet hænger, når kernen starter op, er du muligvis
     nødt til at angive et opstartsparameter, der begrænser den mængde
     hukommelse, kernen ser.  F.eks.  `mem=512m'.

5.5.3. Kernens opstartsmeddelelser
----------------------------------

     Under opstartssekvensen kan det være, at du ser mange beskeder af
     formen `can't find et-eller-andet' eller `et-eller-andet not present',
     `can't initialize et-eller-andet' eller endda `this driver release
     depends on et-eller-andet'.  De fleste af disse beskeder er harmløse.
     Du får dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at køre på
     computere med mange forskellige enheder.  Det er klart, at der ikke er
     én eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret,
     så styresystemet brokker sig, når det leder efter enheder, du ikke
     ejer.  Måske vil du også opleve, at systemet holder en kort pause.
     Dette sker, når det venter på, at en enhed skal svare og denne enhed
     ikke er til stede på dit system.  Hvis du synes, at pausen er
     uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Section 9.5,
     `Oversættelse af en ny kerne').

5.5.4. `dbootstrap' fejlrapport
-------------------------------

     Hvis du når igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan
     færdiggøre installationen, kan `dbootstrap''s menuvalg "Rapportér et
     problem" være nyttig.  Det lægger `dbg_log.tgz' på en diskette,
     harddisk eller nfs-monteret filsystem.  `dbg_log.tgz' beskriver
     systemets tilstand (`/var/log/messages', `/proc/cpuinfo' o.s.v.).
     `dbg_log.tgz' kan give ledetråde mht., hvad der gik galt, så fejlen
     kan rettes.  Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedhæfte denne fil.

5.5.5. Indsendelse af fejlrapporter
-----------------------------------

     Hvis du stadig har problemer, må du meget gerne indsende en
     fejlrapport.  Send et brev på engelsk til <submit@bugs.debian.org>.
     Du _skal_ starte brevet med følgende linjer:

          Package: boot-floppies
          Version: <version>

     Husk at udfylde <version> med den version, af boot-floppies, du
     brugte.  Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du
     hentede disketteaftrykkene samt navnet på den distribution, du fik dem
     fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").

     Du bør også medtage følgende oplysninger i din fejlrapport:

          architecture:  mipsel
          model:         <maskinens modelnavn>
          memory:        <mængden af ram>
          scsi:          <SCSI-controller, hvis du har en sådan>
          cd-rom:        <cd-rom-model og grænseflade, f.eks. ATAPI>
          network card:  <netkort, hvis du har et sådant>
          pcmcia:        <detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder>

     Afhængig af fejlens art, kan det også være nyttigt at rapportere, om
     du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort
     såsom lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.

     Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er.  Medtag de sidste synlige
     kerne-beskeder, hvis kernen frøs.  Beskriv hvilket trin, der fik
     systemet til at give problemer.


5.6. Introduktion til `dbootstrap'
----------------------------------

     `dbootstrap' er navnet på det program, der køres, efter du har startet
     installationssystemet op.  Det er ansvarligt for den indledende
     systemopsætning og installationen af "basissystemet".

     `dbootstrap's hovedopgave --- og hovedformålet med din indledende
     systemopsætning --- er at sætte de essentielle dele i dit system op.
     For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere, der
     lænkes ind i kernen.  Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
     netværk, understøttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke
     er indbygget i den kerne, du benytter.

     Disk-partitionering, -formatering og netværksopsætning udføres også af
     `dbootstrap'.  Denne grundlæggende opsætning foretages først, da den
     ofte er nødvendig for at systemet kan fungere ordentligt.

     `dbootstrap' er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet for
     maksimal kompatibilitet i alle situationer (såsom installation over en
     seriel linje).  Det er meget nemt at bruge.  Det vil lede dig gennem
     hver trin i installationsprocessen et efter et.  Du kan også springe
     tilbage og gentage tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en
     fejl.

     For at flytte rundt i `dbootstrap' kan du bruge:

        * Højre pil eller tabulaturtasten til at flytte 'fremad' og venstre
          pil eller skift-tabulator til at flytte 'bagud' i knapper og
          valgmuligheder på skærmen.

        * Pil-op og pil-ned for at vælge mellem de forskellige punkter i en
          liste og til at rulle listen..

        * Mellemrumstasten for at vælge et punkt, f.eks.  med et flueben.

        * _retur_ for at aktivere valgene.

5.6.1. Brug af skallen og visning af log
----------------------------------------

     Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke _venstre
     Alt-F2_ for at få den anden _virtuelle konsol_.  Det er den
     _Alt_-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
     samtidig.  Dette er et separat vindue, der kører en Bourne skal-klon
     kaldet `ash'.  På nuværende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk,
     og der er en begrænset samling Unix-værktøjer til din rådighed.  Du
     kan se, hvilke programmer, der er tilgængelige, med kommandoen `ls
     /bin /sbin /usr/bin /usr/sbin'.  Brug menuerne til at udføre alle de
     opgaver, de er i stand til --- skallen og kommandoerne er der kun for
     det tilfælde, at noget går galt.  Specielt skal du altid bruge
     menuerne til at aktivere din swap-partition, da menu-programmet ikke
     kan opdage, hvis du har gjort dette fra skallen.  Tryk _venstre
     Alt-F1_ for at returnere til menuerne.  Linux kan håndtere helt op til
     64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun benytter få af
     disse.

     Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet `tty3').
     Den kan du nå ved at trykke _venstre Alt-F3_ (hold _Alt_-tasten nede
     mens du trykker på funktionstasten _F3_).  Vend tilbage til
     `dbootstrap' med _venstre Alt-F1_.

     Disse beskeder lægges også i filen `/var/log/messages'.  Efter
     installationen kopieres denne log-fil til `/var/log/installer.log' på
     dit nye system.

     Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
     opsætning af pakkerne i `tty4'.  Du kan hoppe til denne terminal ved
     at trykke _venstre Alt-F4_.  Hop tilbage til `dbootstrap' med _venstre
     Alt-F1_.

     Debootstraps beskeder under udpakning of opsætning af pakkerne gemmes
     også i filen `/target/tmp/debootstrap.log', når man installerer via en
     seriel konsol.


5.7. "Udgivelsesbemærkninger"
-----------------------------

     Den første skærm, `dbootstrap' giver dig, er "Udgivelsesbemærkninger".
     Denne skærm viser oplysninger om versionen for det
     `boot-floppies'-program, du kører, samt en kort præsentation af
     debianudviklerne.


5.8. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu"
----------------------------------------------

     Måske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet
     undersøger systemets nuværende tilstand samt hvilket
     installationstrin, der skal udføres.".  På visse systemer vil du ikke
     nå at se det.  Dette vindue vises mellem trinnene i hovedmenuen.
     Installationsprogrammet `dbootstrap' vil tjekke systemets tilstand
     mellem hvert trin.  Dette tjek gør det muligt for dig at genstarte
     installationen uden at miste det arbejde, du allerede har gjort, hvis
     nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen.  Hvis du
     bliver nødt til at genstarte installationen, skal du sætte dit
     tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der
     allerede er formaterede.  Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i
     installationssystemet, være gemt.

     Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian
     GNU/Linux hovedinstallationsmenu".  Valgene i toppen af menuen ændres
     efterhånden som du når videre i installationen.  Phil Hughes skrev i
     Linux Journal (http://www.linuxjournal.com/), at man burde kunne lære
     en _kylling_ at installere Debian!  Han hentydede til, at
     installationsprocessen mest bestod i at _pirke_ til _retur_-tasten.
     Installationsmenuens øverste valg er den næste handling, du bør
     udføre, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort.  Det bør være
     "Næste", og peger til næste trin i installationen.


5.9. "Vælg tastaturudlægning"
-----------------------------

     Placér markøren over punktet "Næste" og tryk _retur_ for at gå til
     tastaturopsætnings-menuen.  Vælg et tastatur, der passer til dit
     sprogs tastaturudlægning, eller vælg det nærmeste, hvis det ikke er
     repræsenteret.  Så snart installationen er færdig, kan du vælge en
     tastaturudlægning fra et større udvalg (kør `kbdconfig' som root, når
     du har afsluttet installationen).

     Flyt markøren til dit valg af tastaturudlægning og tryk _retur_.  Brug
     piletasterne til at flytte markøren --- de er placeret samme sted i
     alle tastaturudlægninger, og er dermed uafhængige af
     tastaturopsætningen.  Et såkaldt 'udvidet' tastatur har tasterne F1
     til F10 i øverste række.

     På DECstation'er er der endnu ingen tastaturudlægning til indlæsning,
     så du er nødt til at springe opsætningen af tastaturudlægningen over
     og beholde kernens standardudlægning (LK 201 US).  Dette ændres
     muligvis i fremtiden og afhænger af den videre udvikling af
     Linux/MIPS-kernen.

     Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bliver de næste par
     trin springet over, da der ikke er nogen lokale diske at partitionere.
     I dette tilfælde vil dit næste trin være Section 7.6, `"Sæt netværk
     op"'.  Efter dette, vil du blive bedt om at montere din
     NFS-rodpartition i Section 6.8, `"Montér en tidligere formateret
     partition"'.


5.10. Sidste chance!
--------------------

     Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske?
     Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system.  Hvis du
     ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, bør du fjerne
     disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.


-------------------------------------------------------------------------------


6. Partitionering til Debian
----------------------------

     Menupunktet "Partitionér en harddisk" giver dig en liste over de
     diskdrev, du kan partitionere, og aktiverer partitioneringsprogrammet.
     Du skal oprette mindst én diskpartition med typen "Linux" (type 83),
     og vil nok også have glæde af en partition af typen "Linux swap" (type
     82).


6.1. Valg af partitioner til Debian og disses størrelse
-------------------------------------------------------

     Som et absolut minimum skal GNU/Linux have en enkelt partition for sig
     selv.  Du kan godt have en enkelt partition, der indeholder hele
     styresystemet, programmer og dine egne filer.  De fleste mener, at en
     separat swappartition også er en nødvendighed, selvom det strengt
     taget ikke er korrekt.  "Swap" er rodeplads for styresystemet, som det
     kan bruge til "virtuel hukommelse".  Ved at lægge swap på en separat
     partition kan Linux bruge den langt mere effektivt.  Det er muligt at
     tvinge Linux til i stedet at bruge en almindelig fil som swap, men det
     anbefales ikke.

     De fleste vælger dog at give GNU/Linux flere end minimumsantallet af
     partitioner.  Der er to grunde til at dele filsystemet op i flere
     mindre partitioner.  Den første er sikkerhed.  Hvis der sker noget,
     der ødelægger filsystemet, vil det normalt kun omfatte én partition.
     Så du behøver kun at erstatte (fra de sikkerhedskopier, du naturligvis
     har lavet) en brøkdel af dit system.  Du bør mindst lave, hvad der
     ofte kaldes en "rodpartition".  Den indeholder systemets essentielle
     komponenter.  Hvis andre partitioner bliver ødelagt, kan du stadig
     starte GNU/Linux op og reparere systemet.  Det kan spare dig besværet
     med at skulle geninstallere hele systemet fra bunden.

     Den anden grund er normalt vigtigst i erhvervslivet, men det afhænger
     i virkeligheden af, hvad du bruger maskinen til.  Forestil dig, at
     noget løber løbsk og æder mere og mere diskplads.  Hvis processen
     tilfældigvis har superbrugerprivilegier (systemet reserverer en lille
     del af disken til root), kan du pludselig være løbet tør for
     diskplads.  Det er meget uheldigt, da styresystemet har brug for
     rigtige filer (ud over swapplads) til mange ting.  Problemet behøver
     ikke engang at være opstået lokalt.  For eksempel kan spam-post
     sagtens fylde en partition.  Ved at bruge flere partitioner kan du
     beskytte systemet mod mange af disse problemer.  I posteksemplet kan
     man --- ved at lægge `/var/mail' på sin egen partition --- sikre at
     resten af systemet fortsætter med at virke, selvom man får meget
     spam-post.

     Den eneste virkelige ulempe ved flere partitioner er, at det ofte er
     svært i forvejen at vide, hvad dine behov vil være.  Hvis du gør en
     partition for lille, skal du enten geninstallere systemet eller
     konstant skulle flytte tingene rundt for at gøre plads på den
     underdimensionerede partition.  Hvis du på den anden hånd laver
     partitionen for stor, vil du spilde plads, der kunne være brugt andre
     steder.  Diskplads er billigt nu om dage, men hvorfor smide pengene ud
     ad vinduet?


6.2. Katalogtræet
-----------------

     Debian GNU/Linux overholder Filsystemhierarki-standarden
     (http://www.pathname.com/fhs/) ved navngivning af kataloger og filer.
     Denne standard gør det muligt for programmer at forudsige placeringen
     af filer og kataloger.  Rodkataloget repræsenteres ganske enkelt ved
     en skråstreg `/'.  På rodniveauet indeholder alle Debiansystemer
     følgende kataloger:

       bin       Essentielle kommandoprogrammer
       boot      Statiske filer til opstartsindlæseren
       dev       Tilgangsfiler til enheder
       etc       Maskinspecifik systemopsætning
       home      Brugernes hjemmekataloger
       lib       Essentielle delte kataloger og kernemoduler
       mnt       Monteringspunkt til at montere et filsystem midlertidigt
       proc      Virtuelt katalog med systemoplysninger
       root      Hjemmekatalog for root-brugeren
       sbin      Essentielle systemprogrammer
       tmp       Midlertidige filer
       usr       Sekundært hierarki
       var       Flygtige data
       opt       Yderligere programpakker

     Det følgende gennemgår de vigtigste overvejelser i forbindelse med
     kataloger og partitioner.

        * Rodpartitionen `/' skal altid fysisk indeholde `/etc', `/bin',
          `/sbin', `/lib' og `/dev'.  Ellers vil du ikke kunne starte op.
          Typisk kræver rodpartitionen 100 MB, men det kan variere.

        * `/usr': alle brugerprogrammer (`/usr/bin'), biblioteker
          (`/usr/lib'), dokumentation (`/usr/share/doc'), osv., ligger i
          dette katalog.  Det er den del af filsystemet, der kræver mest
          plads.  Du bør give den mindst 500 MB diskplads.  Hvis du vil
          installere yderligere pakker, bør du øge den pladsmængde, du
          giver dette katalog.

        * `/home': alle brugere lægger deres data i et underkatalog under
          dette.  Størrelsen afhænger af, hvor mange brugere, der vil bruge
          systemet samt hvilke filer, der skal gemmes i deres kataloger.
          Afhængigt af det forventede brug bør du reservere omkring 100 MB
          til hver bruger, men justér dette tal efter behovet.

        * `/var': alle variable data som nyhedsartikler, post, hjemmesider,
          APT's mellemlager etc.  vil blive lagt i dette katalog.
          Størrelsen afhænger i høj grad af, hvad din computer skal bruges
          til, men for de fleste vil det afhænge af den plads,
          pakkehåndteringen skal bruge.  Hvis du vil udføre en fuld
          installation med stort set alt, hvad Debian har at byde på på én
          gang, burde det være nok at afsætte 2 eller 3 gigabyte til
          `/var'.  Hvis du vil installere i mindre bidder (det vil f.eks.
          sige værktøjer efterfulgt af tekst-ting, så X,...), kan du nøjes
          med 300 - 500 MB i `/var'.  Hvis harddiskpladsen er sparsom, og
          du ikke vil bruge APT, i det mindste ikke til større
          opdateringer, kan du klare dig med så lidt som 30 eller 40 MB i
          `/var'.

        * `/tmp': hvis et program opretter midlertidige data, vil disse
          sandsynligvis blive lagt i `/tmp'.  20-50 MB burde normalt være
          nok.


6.3. Anbefalet partitioneringsplan
----------------------------------

     For nye brugere, personlige Debianmaskiner, hjemmesystemer og andre
     enkeltbruger-opsætninger, er en enkelt `/'-partition (plus swap) nok
     det letteste og simpleste.  Dog er det muligt at man får problemer med
     dette med store (20 GB) diske.  Grundet begrænsningerne i ext2's
     funktion, bør du undgå at have enkelte partitioner, der er større end
     omkring 6 GB.

     På flerbruger-systemer er det bedst at lægge `/usr', `/var', `/tmp' og
     `/home' på hver sin partition, adskilt fra `/'-partitionen.

     Du får muligvis brug for en separat `/usr/local'-partition, hvis du
     vil installere mange programmer, der ikke er en del af
     Debiandistributionen.  Hvis din maskine skal være postserver, bør du
     nok gøre `/var/mail' til en separat partition.  Oftest er det en god
     ide at lægge `/tmp' på sin egen partition på omkring 20 og 50 MB.
     Hvis du sætte en server med masser af brugerkonti op, er det normalt
     godt at have en separat, stor `/home'-partition.
     Partitionerings-situationen varierer generelt fra computer til
     computer afhængig af dens formål.

     For meget komplekse systemer bør du se Multi Disk HOWTO
     (http://www.tldp.org/HOWTO/Multi-Disk-HOWTO.html).  Den indeholder
     dybdegående oplysninger, der mest er af interesse for internetudbydere
     og folk, der opsætter servere.

     Der er mange meninger om den bedste størrelse af swap-partitionen.  En
     tommelfingerregel, der fungerer godt, er at bruge ligeså meget swap
     som systemhukommelse.  Den bør i de fleste tilfælde heller ikke være
     mindre end 16 MB.  Naturligvis er der undtagelser fra disse regler.
     Hvis du vil forsøge at løse 10.000 samtidige ligninger på en maskine
     med 256 MB hukommelse, skal du muligvis bruge 1 GB (eller mere) swap.

     Op 32-bit arkitekturer (i386, m68k, 32-bit SPARC og PowerPC), er den
     maksimale størrelse for swappartitioner 2GB (på Alpha og SPARC64 er
     den så høj, at den praktisk taget er ubegrænset).  Det burde være nok
     for næsten enhver installation.  Hvis dine swapkrav er højere, bør du
     nok forsøge at dele swap'en mellem flere diske (kaldet "spindles") og,
     om muligt, forskellige SCSI- eller IDE-kanaler.  Kernen vil
     afbalancere brugen af swap mellem flere swappartitioner med forbedret
     ydelse som resultat.

     For eksempel har en af forfatternes hjemmemaskine 32 MB ram og et 1.7
     GB IDE-drev på `/dev/hda'.  Der er en partition på 500MB til et andet
     styresystem på `/dev/hda1' (burde have været 200 MB, da det aldrig
     bliver brugt).  En swappartition på 32 MB benyttes på `/dev/hda3', og
     resten (omkring 1.2 GB på `/dev/hda2') er Linuxpartitionen.

     Se Partitioning Strategies
     (http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Partition/partition-5.html#SUBMITTED).
     for flere eksempler.  Du kan få en idé om, hvor meget plads de
     opgaver, du overvejer at installere, fylder i Section 11.4,
     `Opgavernes pladskrav'.


6.4. Enhedsnavne under Linux
----------------------------

     Linux-diske og partitionsnavne kan være anderledes end i andre
     styresystemer.  Du skal kende til de navne, Linux bruger, når du
     opretter og monterer partitioner.  Her er den grundlæggende
     navngivning:

        * Det første diskettedrev kaldes "/dev/fd0".

        * Det første diskettedrev kaldes "/dev/fd1".

        * Den første SCSI-disk (i SCSI ID-rækkefølge) kaldes "/dev/sda".

        * Den anden SCSI-disk (i SCSI ID-rækkefølge) kaldes "/dev/sdb", og
          så videre.

        * Den første SCSI-cd-rom kaldes "/dev/scd0", også kendt som
          "/dev/sr0".

        * Hoveddisken ("master") på den primære IDE-controller kaldes
          "/dev/hda".

        * Slavedisken ("slave") på den primære IDE-controller kaldes
          "/dev/hdb".

        * Hoved- og slavediskene på den sekundære controller kaldes
          henholdsvis "/dev/hdc" og "/dev/hdd".  Nyere IDE-controllere kan
          indeholde to kanaler, så de fungerer som to controllere.

     Partitionerne på hver disk repræsenteres ved at tilføje et tal til
     disknavnet: "sda1" og "sda2" repræsenterer første og anden partition
     på den første SCSI-disk i dit system.

     Her er et virkeligt eksempel.  Lad os antage, at du har et system med
     to SCSI-diske.  Den en har SCSI-adressen 2, mens den anden har
     SCSI-adressen 4.  Så vil den første disk (på adresse 2) blive kaldt
     "sda", mens den anden kaldes "sdb".  Hvis "sda"-drevet indeholder tre
     partitioner, vil disse blive kaldt "sda1", "sda2" og "sda3".  Det
     samme gælder "sdb"-disken og dennes partitioner.

     Bemærk, at hvis du har to SCSI-controllere, kan drevenes rækkefølge
     blive forvirrende.  Den bedste løsning er i dette tilfælde at følge
     opstartsbeskederne, forudsat du kender drevenes modeller og/eller
     kapaciteter.


6.5. Debians partitioneringsprogrammer
--------------------------------------

     Flere forskellige partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af
     Debianudviklere til at fungere med forskellige typer harddiske og
     computerarkitekturer.  Det følgende er en liste over programmer, der
     passer til netop din arkitektur.

     `fdisk'
          Det oprindelige Linux diskpartitioneringsprogram.  Udmærket for
          Linux-guruer.  Læs fdisk's manualside (fdisk.txt).

          Vær forsigtig, hvis du har eksisterende FreeBSD-partitioner på
          din maskine.  Installationskernerne understøtter disse
          partitioner, men den måde, hvorpå `fdisk' repræsenterer dem
          (eller ikke) kan ændre enhedernes navne.  Se Linux+FreeBSD HOWTO
          (http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Linux+FreeBSD-2.html).

     `cfdisk'
          Et fuldskærms diskpartitioneringsprogram, der er let at bruge for
          os andre.  Læs cfdisk's manualside (cfdisk.txt).

          Bemærk, at `cfdisk' overhovedet ikke kender til
          FreeBSD-partitioner.  Igen kan dette ændre enhedernes navne.

     Et af disse programmer vil som standard blive kørt, når du vælger
     "Partitionér en harddisk".  Hvis du ikke ønsker standardprogrammet,
     kan du afslutte partitioneringsprogrammet og gå til skallen (`tty2')
     ved at trykke på `Alt' og `F2' samtidig og manuelt skrive navnet på
     det program, du vil bruge (og eventuelle parametre).  Hop derefter til
     "Partitionér en harddisk" i `dbootstrap' og fortsæt til næste trin.


6.6. "Formatér og aktivér en swappartition"
-------------------------------------------

     Dette vil være det næste trin, så snart du har oprettet
     diskpartitioner.  Du har muligheden for at formatere og aktivere en ny
     swappartition, activere en tidligere formateret en eller klare dig
     uden en swappartition.  Det er altid tilladeligt at genformatere en
     swappartition, så vælg "Formatér og aktivér en swappartition"
     medmindre du har helt styr på, hvad du gør.

     Dette menuvalg vil først give dig et vindue, der hedder "Vælg en
     partition at aktivere som swapenhed.".  Standardenheden vil normalt
     være den swappartition, du allerede har sat op.  I så fald skal du
     bare trykke _retur_.

     Derefter bedes du om at bekræfte valget, da formateringen ødelægger
     alle data på partitionen.  Vælg "Ja", vis det er i orden.  Skærmen vil
     blinke mens formateringsprogrammet kører.

     Det anbefales kraftigt at have en swapartition, men du kan godt klare
     dig uden, hvis du insisterer, og hvis dit system har mere end 12MB
     ram.  Hvis du ønsker at gøre dette, skal du vælge punktet "Klar dig
     uden swappartition" i menuen.


6.7. "Formatér en Linuxpartition"
---------------------------------

     På dette tidspunkt vil det næste menupunkt være "Formatér en
     Linuxpartition".  Hvis ikke, er det fordi du ikke har afsluttet
     partitioneringsprocessen, eller ikke har benyttet en af de menuvalg,
     der har med din swappartition at gøre.

     Du kan formatere en Linuxpartition eller alternativt montere en
     tidligere formateret en.  Bemærk, at `dbootstrap' _ikke_ kan opgradere
     et gammelt system uden at ødelægge det.  Hvis du vil opgradere, kan
     Debian normalt opgradere sig selv, så du behøver ikke at bruge
     `dbootstrap'.  Hjælp til at opgradere Debian 3.0 findes i
     opgraderingsinstruktionerne
     (http://www.debian.org/releases/woody/mipsel/release-notes/).

     Hvis du derfor benytter gamle diskpartitioner, der ikke er tomme, og
     bare ønsker at smide indholdet ud, skal du formatere dem (hvilket
     sletter alle filer).  Herudover skal du formatere alle de partitioner,
     du oprettede i partitioneringstrinnet.  Den eneste grund til at ville
     montere en partition uden at formatere den er nok, hvis man allerede
     har udført en del af installationsprocessen og benyttet de samme
     installationsdisketter.

     Vælg "Formatér en Linuxpartition" for at formatere og montere
     `/'-diskpartitionen.  Den første partition, du monterer eller
     formaterer vil blive monteret som `/' (kaldet roden).

     Du vil blive spurgt, om du vil bevare "Pre-2.2
     Linuxkerne-kompatilitet?".  Hvis du svarer "Nej", vil du ikke kunne
     køre Linuxkerne med version 2.0 eller tidligere på dit system, da
     filsystemet aktiverer nogle funktioner, der ikke understøttes af
     Linuxkerneversion 2.0..  Hvis du er sikker på, at du aldrig vil skulle
     køre kerneversion 2.0 eller tidligere, vil du få nogle mindre fordele
     ved at svare "Nej".

     Du vil også blive spurgt om du vil skanne for fejlbehæftede blokke
     ("bad blocks").  Standarden er at springe skanningen over, da den kan
     være meget tidskrævende, og moderne diskcontrollere internt opdager og
     håndterer fejlbehæftede blokke.  Hvis du er usikker på din disks
     kvalitet eller har et ret gammelt system, vil det dog nok være en god
     idé at udføre skanningen.

     De næste vinduer vil blot bede om bekræftelse.  Du vil blive bedt om
     at bekræfte handlingen, da formatering destruerer alle data på
     partitionen.  Du vil også altid blive oplyst om, at partitionen
     monteres som `/', rodpartitionen.[1]

     Hvis du har yderligere filsystemer, du ønsker at formatere og montere,
     skakl du bruge menupunktet "Alternativ" så snart du har monteret
     `/'-partitionen.  Dette er for folk, der har oprettet separate
     partitioner for `/boot', `/var', `/usr' eller andre, som bør
     formateres nu.

[1]  Teknisk set monteres den som `/target'.  Først når du genstarter
     systemet vil dette blive til `/'.


6.8. "Montér en tidligere formateret partition"
-----------------------------------------------

     Et alternativ til Section 6.7, `"Formatér en Linuxpartition"' er
     trinnet "Montér en tidligere formateret partition".  Brug det, hvis du
     vil fortsætte en installation, der blev afbrudt, eller ønsker at
     montere partitioner, der allerede er formaterede eller indeholder
     data, du vil beholde.

     Hvis du er ved at installere en diskløs arbejdsstation, skal du nu
     montere din rodpartition med NFS fra den fjerne NFS-server.  Angiv
     stien til NFS-serveren med standard NFS-syntaks,

          <server-navn-eller-IP>:<server-delt-sti>

     .  Herefter kan du montere eventuelle yderligere filsystemer.

     Hvis du ikke allerede har sat dit netværk op som beskrevet i Section
     7.6, `"Sæt netværk op"', vil du blive bedt om dette, hvis du vælger
     NFS-installering.


6.9. Montering af partitioner, der ikke understøttes af `dbootstrap'
--------------------------------------------------------------------

     I specielle situationer ved `dbootstrap' måske ikke, hvordan dine
     filsystemer skal monteres (såvel roden som andre).  Hvis du er en
     erfaren GNU/Linuxbruger, er det muligt at gå til `tty2' ved at trykke
     på `Alt' og `F2' samtidigt, og manuelt udføre de kommandoer, der skal
     udføres for at montere den aktuelle partition.

     Hvis du monterer en rodpartition til dit nye system, skal du blot
     montere den på `/target', hvorefter du kan gå tilbage til `dbootstrap'
     og fortsætte (du kan eventuelt køre "Vis partitionstabellen" for at få
     `dbootstrap' til at opdatere, hvor langt du er nået i
     installationsprocessen).

     For ikke-rodpartitioner vil du blive nødt til selv at huske at ændre
     den nye `fstab'-fil, så de bliver monteret, når du genstarter
     systemet.  Vent til filen (`/target/etc/fstab') bliver oprettet af
     `dbootstrap', inden du skriver i den.


-------------------------------------------------------------------------------


7. Installation af kernen og basissystemet
------------------------------------------


7.1. "Installér kerne og driver-moduler"
----------------------------------------

     Næste trin er at installere kernen og kernemodulerne på dit nye
     system.

     Du vil få en menu over enheder, hvorfra du kan installere kernen og
     modulerne.  Husk, at du kan bruge enhver tilgængelig enhed, og at du
     ikke er begrænset til at skulle bruge det samme medie, som du startede
     op med (Se Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes').

     Bemærk, at de valgmuligheder, du får, afhænger af hvilket udstyr
     `dbootstrap' has fundet.  Hvis du installerer fra en officiel cd-rom,
     bør programmet automatisk gøre det rigtige.  Endda uden at spørge
     hvilken enhed, der skal installeres fra (medmindre du starter op med
     `verbose'-parameteren).  Når du bliver bedt om cd-rommen, skal du
     lægge den første cd i drevet.

     Hvis du installerer fra et lokalt filsystem, kan du vælge mellem to
     muligheder.  Vælg "harddisk", hvis diskpartitionen ikke er monteret
     endnu, og "monteret", hvis den er.  I begge tilfælde vil systemet
     først kigge efter filer i `dists/woody/main/disks-mipsel/current'.
     Hvis den ikke finder disse filer, vil du blive bedt om at "Vælg
     Debianarkiv-sti" --- det er det katalog på disken, hvor du har lagt de
     krævede installationsfiler.  Hvis du har Debianarkivet spejlet lokalt,
     kan du bruge det ved at angive det katalog, hvor det ligger.  Det er
     ofte i `/archive/debian'.  Sådanne arkiver karakteriseres ved
     katalogstrukturer såsom
     `debian/dists/woody/main/disks-mipsel/current'.  Du kan indtaste stien
     manuelt eller bruge `<...>'-knappen til at gennemse filsystemtræet.

     Efter valg af medie vil du blive spurgt om det præcise katalog, der
     indeholder de ønskede filer (som kan afhænge af din underarkitektur).
     Bemærk, at systemet kan være ret følsomt over for, at filerne ligger
     nøjagtigt på det sted, der angives, inklusive eventuelle
     underkataloger.  Se loggen i tty3 (se Section 5.6.1, `Brug af skallen
     og visning af log'), hvor `dbootstrap' logger de filplaceringer den
     leder i.

     Hvis der optræder en "standard"-mulighed, bør du bruge den.  Ellers
     prøv "liste"-funktionen, hvor `dbootstrap' vil prøve at finde filerne
     selv (men bemærk, at det kan tage ret lang tid, hvis du benytter NFS).
     Som en sidste udvej kan du "manuelt" angive kataloget.

     Hvis du installerer fra disketter, får du brug for Rescue Floppy (som
     sikkert allerede sidder i drevet) efterfulgt af Driver Floppies.

     Hvis du vil installere kernen og modulerne via netværk, kan du gøre
     dette ved at vælge "netværk" (HTTP) eller "NFS".  Dine netkort skal
     understøttes af standardkernen (se Section 2.5, `Andet udstyr').  Hvis
     "NFS"-muligheden ikke optræder, er du nødt til at vælge "Annullér" og
     gå tilbage og vælge "Sæt netværk op"-trinnet (se Section 7.6, `"Sæt
     netværk op"'), før du returnerer til dette trin.


7.2. NFS
--------

     Vælg "NFS" og angiv din NFS-servers navn og sti overfor `dbootstrap'.
     Forudsat, at du har lagt aftrykkene til rednings- og
     driver-disketterne på det rigtige sted på NFS-serveren, skulle disse
     filer være tilgængelige til installation af kerne og moduler.
     NFS-filsystemet vil blive monteret under `/instmnt'.  Vælg filernes
     placering som for "harddisk" eller "monteret".


7.3. Netværk
------------

     Vælg "netværk" og angiv Debianarkivets URL og sti til `dbootstrap'.
     Det forvalgte vil normalt virke fint for ethvert officielt
     Debian-filspejl, selvom du retter serverdelen.  Du kan vælge at hente
     filerne gennem en mellemvært (proxy).  Angiv blot serveren _...this
     sentence isn't finished..._


7.4. NFS-roden
--------------

     Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, bør du allerede have
     sat netværket op som beskrevet i Section 7.6, `"Sæt netværk op"'.  Du
     skulle nu have muligheden for at installere kernen og modulerne via
     NFS.  Fortsæt med "NFS", som beskrevet ovenfor.

     Andre trin kan være påkrævet for andre installationsmedier.


7.5. "Sæt enheds-drivermoduler op"
----------------------------------

     Vælg menupunktet "Sæt enheds-drivermoduler op" for at sætte
     enhedsdriverne op, dvs.  kernemodulerne.

     Først vil du blive spurgt, om du vil indlæse yderligere kernemoduler
     fra en producents diskette.  De fleste kan springe dette trin over, da
     det kun kan bruges, hvis der kræves lukkede eller ikke-standard
     moduler til dit udstyr (for eksempel til en bestemt SCSI-controller).
     Den vil lede efter modulerne på disketten på placeringer som
     `/lib/modules/diverse' (hvor <diverse> kan være ethvert underkatalog
     med kategorier af kernemoduler).  Alle fundne filer vil blive kopieret
     til den disk, du installerer til, så de kan blive sat op i næste trin.

     Derefter vil programmet `modconf' blive kørt.  Det er et simpelt
     program, der viser kategorier af kernemoduler og lader dig gennemgå de
     forskellige kategorier, så du kan udvælge de moduler, du vil
     installere.

     Vi anbefaler, at du _kun_ sætter de enheder op, der kræves for at
     installationsprocessen, og ikke i forvejen er fundet af kernen.  Mange
     behøver slet ikke at sætte kernemodulerne op.

     For eksempel kan du være nødt til eksplicit at indlæse et netkorts
     driver fra `net'-sektionen, en SCSI-disk-driver fra `scsi'-sektionen
     eller en driver til en speciel cd-rom fra `cdrom'-sektionen.  De
     enheder du sætter op, vil blive indlæst automatisk, hver gang dit
     system starter op.

     Visse moduler kræver angivelse af parametre.  For at se hvilke
     parametre, der er relevante, må du tjekke dokumentationen for den
     aktuelle kernedriver.

     Også efter, at systemet er installeret, kan du sætte dine moduler op
     igen med programmet `modconf'.


7.6. "Sæt netværk op"
---------------------

     Hvis installationssystemet ikke finder et netkort, vil det give dig
     skærmen "Angiv værtsnavn".  Selv hvis du ikke har et netværk, eller
     din netforbindelse er midlertidig (f.eks.  en modemforbindelse), skal
     din maskine have et navn.

     Hvis installationssystemet derimod finder et netkort, vil den sende
     dig til trinnet "Sæt netværk op".  Hvis systemet ikke lader dig køre
     dette trin, er det fordi det ikke kan finde nogen netkort på dit
     system.  Hvis du har et netkort, betyder dette, at du nok sprang over
     opsætningen af netværksenheden tilbage i Section 7.5, `"Sæt
     enheds-drivermoduler op"'.  Hop tilbage til det trin og se efter
     `net'-enheder.

     Hvis systemet har fundet mere end ét netkort, når du kommer til "Sæt
     netværk op"-trinnet, vil det bede dig vælge, hvilken enhed, du ønsker
     at sætte op.  Du kan på dette tidspunkt kun sætte én op.  Efter
     installationen kan du sætte yderligere netkort op --- se man-siden
     interfaces(5).

     Derefter vil `dbootstrap' spørge dig, om du vil bruge en DHCP- eller
     BOOTP-server til at sætte netværket op.  Hvis du kan, bør du sige
     "Ja", da du så kan springe resten af dette afsnit over.  Forhåbentlig
     får du svaret "Opsætning af netværket med DHCP/BOOTP lykkedes.".
     Spring frem til Section 7.7, `"Installér basissystem"'.  Hvis
     opsætningen mislykkes, så prøv at tjekke kablerne eller kig på loggen
     i tty3.  Ellers kan du fortsætte opsætningen af netværket manuelt.

     For manuelt at sætte netværket op, vil `dbootstrap' stille nogle
     spørgsmål om dit netværk.  Udfyld svarene fra Section 3.3,
     `Oplysninger, du får brug for'.  Systemet vil derefter opsummere dine
     netværksoplysninger og bede dig bekræfte disse.  Herefter skal du
     angive det netkort, din primære netforbindelse benytter.  Normalt vil
     det være "eth0" (den første ethernet-enhed).

     Et par tekniske detaljer, som du måske, måske ikke, vil have glæde af:
     Programmet antager, at netværkets IP-adresse er det bitvist OG af dit
     systems IP-adresse og din netmaske.  Det vil gætte
     rundsendings-adressen (eng: "Broadcast Address") som bitvist ELLER
     mellem systemets IP-adresse og den bitvise negation af netmasken.  Det
     vil gætte på, at dit adgangspunkt (eng: "gateway) også er din
     DNS-server.  Brug systemets gæt, hvis du ikke kan finde svarene selv
     --- du kan ændre dem så snart systemet er installeret ved at rette i
     filen `/etc/network/interfaces'.  Alternativt kan du installere pakken
     `etherconf', som vil lede dig gennem netværksopsætningen.


7.7. "Installér basissystem"
----------------------------

     Det næste trin er installationen af basissystemet.  Basissystemet er
     en minimal samling pakker, der udgør et fungerende, simpelt,
     selvstændigt system.  Det fylder mindre end 70MB.

     Under trinnet "Installér basissystem" vil du få valget mellem enheder,
     du kan installere basissystemet fra, hvis du ikke installerer fra en
     cd-rom.  Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, vil du ganske
     enkelt blive bedt om at indsætte den.

     Hvis du installerer basissystemet over netværket, skal du vide at
     nogle af trinnene kan tage ganske lang tid, og man kan ikke altid
     tydeligt se fremgangen.  Specielt kan systemet virke frosset under
     indlæsningen af `Packages.gz' i starten og installationen af basis- og
     essentielle pakker.  Giv dem god tid.  Du kan bruge `df -h' i konsol 2
     til at overbevise dig selv om, at disken rent faktisk ændrer indhold.

     Hvis systemet derimod låses med det samme, mens det henter en fil
     kaldet`Release', kan du godt gå ud fra, at netværksarkivet ikke blev
     fundet, eller at der er et problem med det.

     Hvis du installerer basissystemet fra harddisken skal du bare henvise
     installationsprogrammet til placeringen af `basedebs.tar' på samme
     måde som når du installerer kernen og modulerne.


-------------------------------------------------------------------------------


8. Opstart af dit nye Debiansystem
----------------------------------


8.1. "Gør systemet opstartbart"
-------------------------------

     Opstartsindlæseren på DECstation'er hedder `DELO'.  Den skal
     installeres på samme harddisk som kernen (dette gøres automatisk af
     installationsprogrammet).  DELO understøtter forskellige opsætninger,
     der angives i /etc/delo.conf.  Hver opsætning har et unikt navn.
     Standardopsætningen, der oprettes af installationsprogrammet hedder
     "linux.bin".  Efter DELO er installeret, kan systemet startes op fra
     harddisken ved at skrive:

     `boot <#>/rz<id> <partnr>/<navn>'

     ved firmware-prompten.

     <#>
          er den TurboChannel-enhed, der skal startes op fra.  På de fleste
          DECstation'er er dette "3" for indbyggede controllere.

     <id>
          er SCSI-ID'en på den harddisk, DELO er installeret på.

     <partnr>
          er nummeret på den partition, /etc/delo.conf ligger på.

     <navn>
          er navnet på opsætningen i /etc/delo.conf.  Det er "linux.bin"
          som standard.

     Hvis /etc/delo.conf ligger på den første partition på disken og der
     skal startes op i standardopsætningen, er det nok at bruge:

     `boot #/rz<id>'

     Hvis du installerer en diskløs arbejdsstation, giver opstart fra en
     harddisk naturligvis ikke mening, så dette trin springes over.


8.2. Sandhedens øjeblik
-----------------------

     Din computers første opstart på egen hånd kaldes af
     elektronikingeniører røgtesten (eng: "the smoke test").  Hvis du har
     nogen disketter i drevet, skal du fjerne dem.  Vælg menupunktet
     "Genstart systemet".

     Hvis du starter direkte op i Debian, og systemet ikke starter, kan du
     enten bruge det originale installations-opstartsmedie (for eksempel
     redningsdisketten) eller indsætte "Egen opstartsdiskette", hvis du
     lavede en sådan, og genstarte din computer.  Hvis du _ikke_ bruger
     "Egen opstartsdiskette", skal du sikkert angive nogle
     opstartsparametre.  Hvis du starter op med redningsdisketten eller
     tilsvarende, skal du angive `rescue root=<rod>', hvor <rod> er din
     rodpartition.  F.eks.  "/dev/sda1".

     Debian bør starte op, og du får de samme beskeder, som da du først
     startede installationssystemet op, efterfulgt af nogle nye beskeder.


8.3. Debians basisopsætning efter opstart.
------------------------------------------

     Efter opstarten vil du blive bedt om at færdiggøre opsætningen af dit
     grundlæggende system, og derefter vælge, hvilke yderligere pakker, du
     vil installere.  Programmet, der leder dig gennem denne proces, hedder
     `base-config'.  Hvis du engang ønsker at køre `base-config' igen, kan
     du køre `base-config' som root.


8.4. Opsætning af tidszone
--------------------------

     Først vil du blive bedt om at angive din tidszone.  Efter du har valgt
     mellem lokal og GMT-maskinurstid, skal du vælge hvilken region og
     derefter en by indenfor regionen, som har samme tidszone, som dig
     selv.  Under disse valg kan du taste et enkelt bogstav for at gå ned
     til de valgmuligheder med det begyndelsesbogstav.

     Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke får brug for NIS og bekymrer
     dig ekstra meget om sikkerhed på denne maskine kan du vælge "Ja".


8.5. MD5-adgangskoder
---------------------

     Derefter vil du blive spurgt, om du vil installere MD5-adgangskoder.
     Det er en alternativ måde at gemme adgangskoder på din computer, som
     er mere sikker end den almindelige metode (kaldet "crypt").

     Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke skal bruge
     NIS-understøttelse og prioriterer sikkerhed højt på maskinen, kan du
     sige "Ja".


8.6. Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords")
--------------------------------------------

     Medmindre du sagde "Ja" til MD5-adgangskoder vil systemet spørge, om
     du vil aktivere skyggeadgangskoder.  Det er et system, der gør dit
     GNU/Linuxsystem en smule mere sikkert.  På et system uden
     skyggeadgangskoder gemmes adgangskoderne i filen `/etc/passwd', som
     alle brugere har læseadgang til, fordi den indeholder vitale
     brugeroplysninger.  For eksempel fortæller den, hvordan man omsætter
     et numerisk bruger-ID til login-navne.  Derfor kan en ondsindet person
     hente denne fil og angribe den med en udtømmende søgning (dvs.  køre
     en automatiseret afprøvning af alle mulige adgangskoder) med den, i et
     forsøg på at finde nogle af adgangkoderne.

     Hvis du aktiverer skyggeadgangskoder, vil adgangskoderne i stedet
     blive gemt i filen `/etc/shadow', som kun kan læses og skrives til af
     root, samt læses af gruppen shadow.  Derfor anbefaler vi, at du
     aktiverer skyggeadgangskoder.

     Genopsætning af skyggeadgangskodesystemet kan gøres til hver en tid
     med programmet `shadowconfig'.  Efter installation kan du finde flere
     oplysninger i filen `/usr/share/doc/passwd/README.debian.gz'.


8.7. Angiv root-adgangskode
---------------------------

     _root_-kontoen kaldes også _superbruger_ eller _systemadministrator_.
     Det er dette login, der omgår alle sikkerhedsforanstaltninger på dit
     system.  Root-kontoen bør kun bruges til at udføre
     systemadministration og kun bruges til så lidt som muligt.

     Enhver adgangkode du laver skal indeholde mellem 6 og 8 tegn, og bør
     indeholde både store og små bogstaver såvel som tegnsætningstegn.  Vær
     ekstra omhyggelig, når du angiver root's adgangskode, da det er så
     magtfuld en konto.  Undgå ord, der står i ordbogen eller private
     oplysninger, der kan blive gættet.

     Hvis der nogensinde er nogen, der siger at de skal bruge din
     root-adgangskode, skal du være ekstremt forsigtig.  Du bør normalt
     aldrig give din root-konto væk medmindre du administrerer en enkelt
     maskine sammen med flere andre administratorer.


8.8. Opret en almindelig bruger
-------------------------------

     Systemet vil nu spørge dig om du vil oprette en normal brugerkonto.
     Denne konto bør være din personlige standardkonto.  Du bør _ikke_
     bruge root-kontoen til dagligt brug eller som din almindelige konto.

     Hvorfor ikke?  Tja, en grund til ikke at bruge root's privilegier er,
     at det er ret let at lave permanente skader som root.  En anden grund
     er, at du kan blive lokket til at køre et _trojansk hest_-program ---
     det vil sige et program, der udnytter din superbruger-magt til at
     kompromittere dit systems sikkerhed bag din ryg.  Enhver god bog om
     Unix-systemadministration vil dække dette emne i detaljer --- tag og
     læs sådan en, hvis det er nyt for dig.

     Navngiv brugerkontoen som du har lyst.  Hvis dit navn er Peter Jensen,
     kan du f.eks.  bruge "jensen", "peter", "pjensen" eller "pj".  Du vil
     også blive bedt om brugerens fulde navn og, som før, om en
     adgangskode.

     Hvis du på et senere tidspunkt vil oprette en anden konto, kan du
     bruge kommandoen `adduser'.


8.9. Opsætning af PPP
---------------------

     Herefter vil du blive spurgt om du vil installere resten af systemet
     med PPP --- f.eks.  en opkaldsforbindelse med modem.  Hvis du
     installerer fra cd-rom og/eller er forbundet direkte med netværket,
     kan du roligt svare "Nej" og springe dette afsnit over.

     Hvis du vælger at sætte PPP op nu, vil programmet `pppconfig' blive
     startet.  Det hjælper dig med at sætte din opkaldsforbindelse op.
     _Når den beder dig om et navn til din opkaldsforbindelse SKAL du kalde
     den "provider"._

     Forhåbentlig vil `pppconfig' lede dig smertefrit gennem opsætningen af
     PPP-forbindelsen.  I modsat fald følger her nogle detaljerede
     instruktioner.

     For at sætte PPP op, skal du kende til grundlæggende filvisning og
     -redigering under GNU/Linux.  Til at læse filerne kan du bruge `more'
     og `zmore' til komprimerede filer med et `.gz'-efternavn.  For at vise
     filen `README.debian.gz' kan du f.eks.  skrive `zmore
     README.debian.gz'.  Basissystemet indeholder en tekstredigering kaldet
     `nano', som er meget let at bruge, men ikke har ret mange
     specialfunktioner.  Du vil nok have glæde af at installere større
     tekstredigeringsprogrammer og -fremvisere senere.  F.eks.  `jed',
     `nvi', `less' og `emacs'.

     Redigér `/etc/ppp/peers/provider' og erstat `/dev/modem' med
     `/dev/ttyS<#>', hvor <#> står for din serielle ports nummer.  Under
     Linux tælles serielle porte fra nul.  Din første serielle port hedder
     `/dev/ttyS0' i Linux.  Næste trin er at redigere filen
     `/etc/chatscripts/provider' og indføje din internetudbyders
     telefonnummer samt dit brugernavn og adgangskode.  Slet ikke "\q"
     foran adgangskoden.  Det sørger for, at adgangskoden ikke optræder i
     dine logfiler.

     Mange udbydere bruger PAP eller CHAP til at logge på, i stedet for at
     bede om brugernavn og adgangskode med tekstspørgsmål.  Andre benytter
     begge dele.  Hvis din udbyder kræver PAP eller CHAP, skal du følge en
     anden fremgangsmåde.  Udkommentér alt under opkaldsstrengen (den, der
     starter med "ATDT").  I filen `/etc/chatscripts/provider' skal du
     rette `/etc/ppp/peers/provider' som beskrevet ovenfor, og tilføje
     `user <navn>', hvor <navn> er dit brugernavn hos den udbyder, du vil
     forbinde dig til.  Redigér derefter `/etc/ppp/pap-secrets' eller
     `/etc/ppp/chap-secrets', og angiv din adgangskode der.

     Du vil også få brug for at redigere `/etc/resolv.conf' og tilføje
     IP-adressen på din udbyders navneserver (DNS).  Linjerne i
     `/etc/resolv.conf' har følgende format: `nameserver <xxx.xxx.xxx.xxx>'
     hvor <x>'erne står for numrene i IP-adressen.  Du kan vælge at tilføje
     funktionen `usepeerdns' til filen `/etc/ppp/peers/provider', hvilket
     automatisk vil vælge de rigtige DNS-servere med indstillinger, som
     udbyderens maskine normalt angiver.

     Medmindre din udbyder har en anden login-sekvens end flertallet af
     udbydere, er du færdig!  Start PPP-forbindelsen ved at skrive `pon'
     som root og følg processen med kommandoen `plog'.  For at afbryde
     forbindelsen skal du skrive `poff' som root.

     Læs filen `/usr/share/doc/ppp/README.Debian.gz' for flere oplysninger
     om PPP på Debian.

     For statiske SLIP-forbindelse skal du tilføje kommandoen `slattach'
     (fra pakken `net-tools') til filen `/etc/init.d/network'.  Dynamisk
     SLIP kræver pakken `gnudip'.


8.10. Opsætning af APT
----------------------

     Den metode, de fleste bruger til at installere pakker på deres system
     er med et program kaldet `apt-get' fra pakken `apt'.[1] APT skal
     sættes op, så det ved hvorfra det kan hente pakker.  Hjælpeprogrammet
     `apt-setup' vil hjælpe dig med dette.

     Næste trin i din opsætning er at fortælle APT, hvor andre Debianpakker
     kan hentes.  Bemærk, at du kan gøre dette igen senere ved at køre
     `apt-setup' eller manuelt redigere filen `/etc/apt/sources.list'.

     Hvis du starter op fra en officiel cd-rom, vil den uden videre blive
     sat op som en apt-kilde uden spørgsmål.  Du vil bemærke dette, fordi
     du vil se, at cd-rommen bliver skannet, hvorefter programmet spørger,
     om du vil sætte flere cd-rommer op.  Hvis du har flere Debian-cd'er
     --- det vil de fleste have --- skal du skanne dem alle en ad gangen.

     Brugere uden officielle cd-rommer vil blive tilbudt en lang række
     valgmuligheder for, hvordan Debianpakker kan tilgås: FTP, HTTP, cd-rom
     eller et lokalt filsystem.  For cd-rom-brugere kan du nå til dette
     trin ved ganske enkelt at bede om at tilføje endnu en kilde.

     Du skal vide, at det er helt i orden at have flere forskellige
     APT-kilder, selv for det samme Debianarkiv.  `apt-get' vil automatisk
     vælge pakken med det højeste versionsnummer, hvis det får valget
     mellem flere.  Eller, for eksempel, vælge en cd-rom-kilde frem for
     HTTP, hvis samme version kan hentes fra begge steder.  Det er dog ikke
     nogen god idé at tilføje unødige APT-kilder, da det vil sløve
     processen med at tjekke netværksarkiverne for nye versioner.

[1]  Bemærk, at det program, der i sidste ende installerer pakkerne, hedder
     `dpkg'.  Denne pakke er dog mere et lavniveau-værktøj.  `apt-get' vil
     køre `dpkg' for dig.  Det ligger også på et højere niveau, da det ved,
     hvordan det skal installere andre pakker, der kræves af den pakke, du
     forsøger at installere, samt hvordan man henter pakkerne fra din cd,
     netværket eller andre steder.

8.10.1. Opsætning af netværkspakkekilder
----------------------------------------

     Hvis du vil installere resten af dit system via netværket, er
     "http"-kilder det mest almindelige valg.  "ftp"-kilder kan også
     bruges, men er lidt langsommere til at etablere forbindelsen.

     Herefter vil du blive spurgt, om du vil have non-free programmer.  Det
     hentyder til kommercielle programmer, hvis licens ikke passer med
     Debians retningslinjer for frit programmel
     (http://www.debian.org/social_contract#guidelines).  Det er helt fint
     at svare "Ja", men du skal være forsigtig med at installere sådan
     nogle programmer, da du skal sikre dig, at du bruger dem i
     overensstemmelse med deres respektive licenser.

     Næste trin under opsætningen af netværkspakkekilder er at fortælle
     `apt-setup', hvilket land, du bor i.  Svaret bruges til at bestemme,
     hvilket officielt Debianfilspejl, du bliver forbundet til.  Afhængigt
     af, hvilket land du vælger, vil du få en liste med forskellige
     maskiner.  Du kan godt vælge den øverste, men alle burde virke.

     Hvis du installerer via HTTP, vil du blive bedt om at angive din
     proxy-server.  Dette kræves nogle gange, hvis man sidder bag brandmure
     på firmanetværk o.lign.

     Endelig vil din nye netværkspakkekilde blive afprøvet.  Hvis alt går
     godt, vil du blive spurgt, om du vil gøre det hele igen med en anden
     kilde.


8.11. Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret
-----------------------------------------------

     Herefter vil du blive spurgt om du vil installere pakkerne på den
     enkle måde eller den mere avancerede og fintmaskede.  Vi anbefaler, at
     du starter med den simple, da du altid kan køre den mere avancerede på
     et andet tidspunkt.

     Du skal vide, at `base-config' blot starter programmet `tasksel' for
     den simple pakkeinstallation.  Den avancerede pakkeinstallation bruger
     programmet `dselect'.  Begge programmerne kan køres til hver en tid
     efter installationen for at installere flere pakker.  Hvis du ønsker
     en bestemt, individuel pakke efter installationen er færdig, kan du
     bare køre `apt-get install <pakke>', hvor <pakke> er navnet på den
     pakke, du vil have.


8.12. Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet
---------------------------------------------------------------

     Hvis du vælger "simpel" installation, vil du blive lagt i hænderne på
     opgavepakke-installationsprogrammet (`tasksel').  Den giver dig valget
     mellem en række foruddefinerede, samlede opgavepakker fra Debian.  Du
     kunne også vælge pakkerne én efter én.  Det kan gøres med programmet
     `dselect', som beskrives herunder.  Men det kan være en omfattende
     opgave med de omkring 7650 pakker, Debian indeholder!

     Så du har muligheden for at vælge _opgavepakker_ først, og senere
     tilføje flere individuelle pakker.  Disse "opgavepakker" repræsenterer
     groft sagt en række forskellige opgaver eller ting, du vil kunne gøre
     med din computer, såsom 'skrivebordsmiljø', 'udvikling i C' eller
     'filserver'.

     For hver opgavepakke kan du markere den og vælge "opgavepakke info"
     for at se flere oplysninger om den.  Det vil vise dig en uddybende
     beskrivelse og en liste over de Debianpakker, der installeres af denne
     opgavepakke.  Du kan se en liste over de omtrentlige størrelser af de
     forskellige opgaver i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'.

     Vælg "Afslut", når du har valgt dine opgavepakker.  Nu vil `apt-get'
     installere de opgavepakker, du har udvalgt.  Hvis du overhovedet ikke
     valgte nogle opgavepakker, vil alle pakker med prioriteten standard,
     vigtig eller krævet blive installeret.  Det er det samme som at køre
     'tasksel -s', og kræver for tiden, at der hentes omkring 37MB fra
     arkiverne.  Du vil blive oplyst om det samlede antal pakker, der vil
     blive installeret, samt hvor mange kilobyte pakker, der eventuelt skal
     hentes over nettet.

     Ud af de 7650 pakker, der er i Debian, er kun en lille del dækket af
     opgavepakke-installationsprogrammets opgavepakker.  For at få
     oplysninger om flere pakker, kan du bruge `apt-cache search
     <søgestreng>' med en given søgestreng (se manualsiden for
     apt-cache(8)), eller køre `dselect' som beskrevet herunder.


8.13. Avanceret pakkevalg med `dselect'
---------------------------------------

     Hvis du valgt "avanceret" pakkevalg, vil du blive ført til programmet
     `dselect'.  dselect-rundturen (dselect-beginner.da.html) er påkrævet
     læsning før du kører `dselect'.  `dselect' gør det muligt for dig at
     vælge _pakker_, der skal installeres på dit system.  Du skal være
     superbruger (root), når du kører det.


8.14. Spørgsmål under installationen
------------------------------------

     De pakker, du udvalgte med enten `tasksel' eller `dselect' udpakkes og
     installeres et efter et af programmerne `apt-get' og `dpkg'.  Såfremt
     et bestem program har brug for oplysninger af brugeren, vil det spørge
     dig under denne proces.  Måske vil du også holde øje med uddata under
     processen for at se eventuelle installationsfejl (selvom du alligevel
     vil blive bedt om at bekræfte fejl, der forhindrer en pakke i at blive
     installeret).


8.15. Log ind
-------------

     Efter du har installeret pakkerne vil du få login-prompten.  Log ind
     med det personlige brugernavn og adgangskode, du valgte.  Dit system
     er nu klart til brug.

     Hvis du er en ny bruger, vil du muligvis gå på opdagelse i
     dokumentationen, som allerede er installeret på dit system.  Der er
     adskillige dokumentationssystemer.  Der arbejdes på at integrere de
     forskellige typer af dokumentation.  Her er et par steder at starte.

     Dokumentationen, der følger med de programmer, du har installeret,
     ligger under `/usr/share/doc/', i et underkatalog der er opkaldt efter
     programmet.  For eksempel ligger `apt''s brugerhåndbog, der beskriver
     hvordan du installerer andre programmer på dit system, i
     `/usr/share/doc/apt/guide.html/index.html'.

     Derudover er der nogle specielle kataloger i
     `/usr/share/doc/'-hierakiet.  Linux HOWTO'er installeres i .gz-format
     i `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/' og
     `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/'.  `/usr/share/doc/HTML/index.html'
     indeholder et indeks over den dokumentation, der er installeret af
     `dhelp'.

     En let måde at læse disse dokumenter på er at udføre `cd
     /usr/share/doc/', og skrive `lynx' efterfulgt af et mellemrum og et
     punktum (punktummet står for det aktuelle katalog).

     Du kan også skrive `info (kommando)' eller `man (kommando)' for at se
     dokumentationen for de fleste af de kommandoer, der er tilgængelige
     fra kommandoprompten.  Ved at skrive `help' vil du få vist hjælp til
     skal-kommandoer.  Og ved at skrive en kommando efterfulgt af `--help'
     vil du normalt få et kort sammendrag over brug af kommandoen.  Hvis
     kommandoens resultater ruller ud over toppen af skærmen, kan du
     tilføje `| more' efter kommandoen.  Det vil få resultaterne til at
     vente før det ruller ud over skærmen.  For at få en liste over alle
     kommandoer, der starter med et bestemt bogstav, kan du skrive
     bogstavet efterfulgt af to tabulatorer.

     Der findes en mere komplet introduktion til Debian og GNU/Linux på
     `/usr/share/doc/debian-guide/html/noframes/index.html'.


-------------------------------------------------------------------------------


9. Næste skridt og hvordan man kommer videre
--------------------------------------------


9.1. Hvis Unix er nyt for dig
-----------------------------

     Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok købe nogle bøger om emnet og
     læse dem.  Unix OSS
     (ftp://rtfm.mit.edu/pub/usenet/news.answers/unix-faq/faq/) har masser
     af henvisninger til bøger og nyhedsgrupper, der kan hjælpe dig.  Du
     kan også tjekke den Brugervenlige Unix OSS
     (http://www.camelcity.com/~noel/usenet/cuuf-FAQ.htm).

     Læs iøvrigt den danske Debianguide (http://www.debianguiden.dk).

     Den danske Linuxbrugergruppe, Skåne Sjælland Linux User Group, SSLUG
     (http://www.sslug.dk/), har skrevet en omfattende samling bøger om
     Linux.  Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side
     (http://www.sslug.dk/linuxbog/) i et utal af formater --- eller købe
     en trykt udgave.

     Linux er en Unix-implementering.  Linux Dokumentationsproject (LDP)
     (http://www.tldp.org/) har samlet en masse guider (HOWTOs) og netbøger
     om Linux.  De fleste af disse dokumenter kan installeres lokalt.  Du
     skal blot installere pakken `doc-linux-html' (HTML-versioner) eller
     `doc-linux-text' (ASCII-versioner).  Herefter ligger materialet i
     `/usr/share/doc/HOWTO'.  Internationale udgaver af visse LDP HOWTO'er
     findes også som Debian-pakker.

     Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder.


9.2. Nedlukning af systemet
---------------------------

     Nedlukning af et Linuxsystem må ikke foregå med 'reset'-knappen på din
     computer eller ved blot at slukke for strømmen.  Linux skal lukkes
     kontrolleret, ellers kan du miste filer og få skader i filsystemet.
     Du kan bruge tastkombinationen Ctrl-Alt-Del .  Du kan også logge på
     som root og skrive `shutdown -h now', `reboot' eller `halt'.


9.3. Overblik over Debian
-------------------------

     Debian afviger noget fra andre distributioner.  Selvom du kender Linux
     fra andre distributioner, er der visse ting, du bør vide om Debian for
     at kunne beholde dit system i god stand.  Dette kapitel giver dig et
     overblik.  Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger
     Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle.

9.3.1. Debians pakkesystem
--------------------------

     Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem.  En stor del af dit
     system bør betrages som værende under pakkesystemets kontrol.  Det
     omfatter:

        * `/usr' (undtagen `/usr/local')

        * `/var' (`/var/local' har du selv kontrol over)

        * `/bin'

        * `/sbin'

        * `/lib'

     Hvis du for eksempel erstatter `/usr/bin/perl', vil det i første
     omgang fungere udmærket, men når du senere opgraderer din
     `perl'-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet.  Indviede
     kan komme uden om dette problem ved at sætte pakker i bero ("hold")
     med `dselect'.

     En af de bedste installationsmetoder er apt.  Du kan bruge den fra
     dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get).
     Bemærk, at apt også tillader, at du blander main
     (hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie)
     programmer, Dermed kan du have eksport-begrænsede pakker sammen med
     standard-udgaver.

9.3.2. Håndtering af programversioner
-------------------------------------

     Alternative udgaver af programmer håndteres af update-alternatives.
     Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, bør du læse
     manualsiden for update-alternatives.

9.3.3. Cron-opgavehåndtering
----------------------------

     Alle opgaver, der hører under systemadministratoren bør ligge i
     `/etc', da de skal betragtes som opsætningsfiler.  Hvis du har en
     root-cron-opgave, der skal udføres dagligt, ugentligt eller dagligt,
     bør du lægge dem i `/etc/cron.{daily,weekly,monthly}'.  Opgaver heri
     aktiveres fra `/etc/crontab', og vil blive udført i alfabetisk
     rækkefølge et efter et.

     Har du på den anden side en cron-opgave, der skal (a) udføres af en
     bestemt bruger eller skal (b) udføres på bestemte tidspunkter eller
     med specielle tidsintervaller, kan du enten bruge `/etc/crontab' eller
     (bedre) `/etc/cron.d/whatever'.  Disse filer har også et ekstra felt,
     det gør det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udføres
     under.

     I alle tilfælde kan du blot redigere filerne.  Cron vil bemærke dem
     automatisk.  Du skal ikke give nogen kommando.  Flere oplysninger kan
     findes i cron(8), crontab(5) og `/usr/share/doc/cron/README.Debian'.


9.4. Videre læsning og information
----------------------------------

     Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, bør du starte
     med at prøve at køre `man <program>' eller `info <program>'.

     Der er også masser af nyttig dokumentation i `/usr/share/doc'.
     Specielt indeholder `/usr/share/doc/HOWTO' og `/usr/share/doc/FAQ' en
     masse interessante oplysninger.  Se, hvordan du rapporterer fejl i
     `/usr/share/doc/debian/bug*'.  Debianspecifikke emner for et bestemt
     program kan du finde under `/usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian'.

     Debians hjemmeside (http://www.debian.org/) indeholder store mængder
     dokumentation om Debian.  Se specielt Debian OSS
     (http://www.debian.org/doc/FAQ/) og Debians postliste-arkiver
     (http://lists.debian.org/).  Debiansamfundet giver indbyrdes hjælp og
     støtte.  Se hvordan du abonnerer på Debianpostlister på
     Postliste-abonnement
     (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe)-siden.


9.5. Oversættelse af en ny kerne
--------------------------------

     Hvorfor skulle nogen ønske at oversætte en ny kerne?  Det er ofte ikke
     nødvendigt, da standardkernen, der følger med Debian kan håndtere de
     fleste opsætninger.  Dog kan det være nyttigt at oversætte en ny kerne
     for at:

        * håndtere specielle maskinkrav, eller konflikter mellem udstyret
          og de medfølgende kerner

        * udnytte udstyr eller muligheder, der ikke er medtaget i
          standardkernen, såsom APM eller SMP

        * optimere kernen ved at fjerne ubenyttede drivere for at opnå en
          hurtigere opstart.

        * bruge muligheder i kernen, der ikke understøttes af
          standardkernen (såsom brandmure).

        * køre en opdateret udviklingskerne

        * imponere dine venner, prøve nye ting

9.5.1. Håndtering af kerneaftryk
--------------------------------

     Vær ikke bange for at prøve at oversætte kernen.  Det er sjovt og
     frugtbart.

     For at oversætte en kerne på Debians måde, skal du bruge disse pakker:
     `kernel-package', `kernel-source-2.4.17' (den nyeste version i
     skrivende stund), `fakeroot' og et par andre, der sikkert allerede er
     installeret (se hele listen i
     `/usr/share/doc/kernel-package/README.gz').

     På denne måde vil du få en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du
     har ikke-standard moduler, også lave en tilpasset afhængig .deb af
     disse.  Det er en bedre måde at håndtere kerneaftryk på; `/boot' vil
     indeholde kernen, System.map og en log over den aktive opsætningsfil.

     Bemærk, at du ikke er _nødt_ til at oversætte din kerne på Debians
     måde, men vi synes, at det rent faktisk gør det nemmere og sikrere at
     bruge pakkesystemet til at håndtere din kerne.  Faktisk kan du hente
     kildekoden direkte fra Linus fremfor `kernel-source-2.4.17', og stadig
     bruge `kernel-package'-oversættelsesmetoden.  Selvom 2.4.17-kernen
     stadig bruges i Woody under installationen, fås nyere 2.4-kerner som
     kerneaftryk.

     Bemærk også, at den fulde dokumentation om brugen af `kernel-package'
     ligger i `/usr/share/doc/kernel-package'.  Dette kapitel giver kun en
     kort introduktion.

     Vi vil herefter gå ud fra, at din kerne-kildekode ligger i
     `/usr/local/src', og at din kerneversion er 2.4.17.  Opret et katalog
     under `/usr/local/src' som root og ret ejeren af dette katalog til din
     almindelige ikke-root-konto.  Gå til det katalog, hvor du vil udpakke
     kerne-kildekoden (`cd /usr/local/src'), og udpak --- som ikke-root ---
     kildekoden (`tar xIf /usr/src/kernel-source-2.4.17.tar.bz2'), og skift
     katalog til dette (`cd kernel-source-2.4.17/').  Nu kan du sætte
     kernen op.  Hvis X11 er installeret, gøres dette med `make xconfig',
     ellers bruges `make menuconfig' (dette kræver pakken `ncurses-dev').
     Giv dig tid til at læse skærmhjælpen grundigt.  Når du er i tvivl, er
     det typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den
     programstump, der håndterer maskindelene, såsom netkort,
     SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl om.  Advarsel: andre
     indstillinger, der ikke vedrører bestemte maskindele, bør bevare
     standardindstillingen, hvis du ikke forstår dem.  Glem ikke at vælge
     "Kernel module loader" under "Loadable module support" (dette valg er
     ikke gjort i standardindstillingen).  Uden dette, vil du få problemer
     med din Debianinstallation.

     Rens kildekode-træet og nulstil `kernel-package'-indstillingerne.
     Dette gøres med `make-kpkg clean'.

     Oversæt derefter kernen: `fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0
     kernel_image'.  Versionsnummeret "1.0" kan ændres efter ønske.  Det er
     blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr på dine
     oversatte kerner.  Du kan ligeledes ændre "custom" til ethvert andet
     ord (f.eks.  et maskinnavn).  Kerneoversættelsen kan tage en hel del
     tid, afhængig af, hvor kraftig din maskine er.

     Når oversættelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede
     kerne som enhver anden pakke.  Kør `dpkg -i
     ../kernel-image-2.4.17-<underarkt>_custom.1.0_mipsel.deb' som root.
     <underarkt>-delen er en valgfri underarkitektur, afhængig af, hvilke
     kerneindstillinger, du har valgt.  `dpkg -i kernel-image...'  vil
     installere kernen sammen med nogle andre, gode støttefiler.  For
     eksempel vil `System.map' blive installeret korrekt (nyttigt til af
     fejlfinde en kerne), og`/boot/config-2.4.17' vil indeholde dine
     aktuelle kerneindstillinger.  Din nye pakke `kernel-image-2.4.17' er
     også klog nok til automatisk at benytte din platforms opstartsindlæser
     til at opdatere dine opstartsindstillinger, så du kan starte op uden
     at køre opstartsindlæseren.  Hvis du har lavet en modul-pakke ---
     f.eks.  hvis du har PCMCIA --- skal du også installere denne pakke.

     Nu er det tid at genstarte systemet: Læs enhver advarsel, ovenstående
     trin måtte have givet grundigt, og kør så `shutdown -r now'.

     Flere oplysninger om `kernel-package' ligger i
     `/usr/share/doc/kernel-package'.


-------------------------------------------------------------------------------


10. Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne
-----------------------------------------------


10.1. Kildetekst
----------------

     Pakken `boot-floppies' indeholder hele kildeteksten og dokumentationen
     til opstartsdisketterne.


10.2. Redningsdisketten
-----------------------

     Redningsdisketten har et Ext2-filsystem (eller et FAT-filsystem
     afhængigt af din arkitektur), så du bør være i stand til at tilgå den
     fra alt, hvad der kan montere Ext2- eller FAT-diske.  Linuxkernen er i
     filen `linux.bin'.  Filen `root.bin' er et `gzip'-komprimeret
     disketteaftryk af et 1.4MB Minix- eller Ext2-filsystem, og vil blive
     indlæst til ramdisken og brugt som rodfilsystem.


10.3. Udskiftning af kernen på redningsdisketten
------------------------------------------------

     Hvis du finder det nødvendigt at erstatte kernen på redningsdisketten,
     skal du sætte din nye kerne op med de nødvendige funktioner indbygget
     --- ikke som moduler:

        * Ramdisk-understøttelse (`CONFIG_BLK_DEV_RAM')

        * Initial ramdisk-understøttelse (initrd) (`CONFIG_BLK_DEV_INITRD')

        * Kerneunderstøttelse af ELF-programmer (`CONFIG_BINFMT_ELF')

        * Loopenheds-understøttelse (`CONFIG_BLK_DEV_LOOP')

        * Filsystemerne FAT, Minix og Ext2 (nogle arkitekturer behøver ikke
          FAT og/eller Minix --- se kildeteksten)

        * Socket-filtrering til DHCP (`CONFIG_FILTER')

        * Pakke-socket, også til DHCP (`CONFIG_PACKET')

        * Unix domæne-sockets til systemlogning (`CONFIG_UNIX')

     Sørg for at `CONFIG_DEVFS' ikke er valgt til i din kerne;
     Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med `CONFIG_DEVFS'.

     Du skal også erstatte filen `modules.tgz' på driverdisketterne.  Denne
     fil indeholder ganske enkelt et `gzip'-komprimeret tar-arkiv med
     `/lib/modules/<kernel-version>', opret den fra rodfilsystemet, så den
     fulde sti medtages i tar-filen.


-------------------------------------------------------------------------------


11. Bilag
---------


11.1. Yderligere oplysninger
----------------------------

11.1.1. Yderligere oplysninger
------------------------------

     Den danske Debianguide (http://www.debianguiden.dk) er et godt sted at
     læse mere om at bruge Debian.

     Den danske linuxbrugergruppe, Skåne Sjælland Linux User Group, SSLUG
     (http://www.sslug.dk/), har skrevet en omfattende samling bøger om
     Linux på dansk.  Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side
     (http://www.sslug.dk/linuxbog/) i et utal af formater --- eller købe
     en trykt udgave.

     Linux Documentation Project (http://www.tldp.org/) er en god, generel
     kilde til information om Linux.  Her kan du finde HOWTO'er og
     henvisninger til anden, meget værdifuld information om delene i
     GNU/Linux-systemer


11.2. Anskaffelse af Debian GNU/Linux
-------------------------------------

11.2.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-sæt
------------------------------------------

     Hvis du vil købe et cd-sæt til at installere Debian GNU/Linux-systemer
     fra cd-rommer, skal du kigge på siden cd-distributører
     (http://www.debian.org/CD/vendors/).  Her finder du en liste over
     adresser, hvor Debian GNU/Linux sælges på cd-rommer.  Listen er ordnet
     efter land, så det bør ikke være svært at finde en distributør tæt på
     dig.

11.2.2. Debian-filspejle
------------------------

     Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du
     også benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor
     USA.  Listen over lande og filspejle findes på siden om Debians
     FTP-servernetværk (http://www.debian.org/distrib/ftplist).

11.2.3. Beskrivelse af installationssystemets filer
---------------------------------------------------

     Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder
     i `disks-mipsel'-kataloget.  Hvilke filer du skal hente vil afhænge af
     tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte
     installationsmedier.

     De fleste filer er disketteaftryk.  Det vil sige enkelte filer, der
     kan skrives direkte til en diskette.  Disse aftryk afhænger
     naturligvis af størrelsen på mål-disketten.  For eksempel er den
     normale datamængde, der kan ligge på en standard 3,5-tomme diskette
     1,44MB.  Dette er den eneste diskettestørrelse, der understøttes af
     din arkitektur..  Aftrykkene til 1,44MB disketter findes i kataloget
     `images-1.44'.

     Hvis du bruger en netsøger på en computer, der er forbundet til
     netværket, til at læse dette dokument, kan du sikkert hente filerne
     ved at at angive deres navne i din netsøger.  Afhængig af din
     netsøger, kan du være nødt til at gøre noget bestemt for at hente en
     fil direkte i det rå, binære format.  For eksempel skal du i Netscape
     holde skiftetasten nede, mens du klikker på URL'en for at hente filen.
     Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor weberverens
     .../current/
     (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-mipsel/current/)-katalog.
     Ellers kan du hente dem via ftp fra
     ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-mipsel/current/.
     Du kan også bruge det tilsvarende katalog på alle Debian filspejle
     (http://www.debian.org/distrib/ftplist).

11.2.3.1. Filer til første opstart af systemet
----------------------------------------------

     _Redningsdisketteaftryk:_
     .../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
     (../../r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin)
     .../current/r3k-kn02/images-1.44/rescue.bin
     (../../r3k-kn02/images-2.88/rescue.bin)
     .../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
     (../../r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin)
     .../current/r4k-kn04/images-1.44/rescue.bin
     (../../r4k-kn04/images-2.88/rescue.bin)
          Dette er aftrykkene af redningsdisketten ("Rescue Floppy").
          Redningsdisketten bruges til den allerførste opsætning samt i
          katastrofesituationer, som når dit system af en eller anden grund
          ikke starter op.  Det anbefales derfor, at du skriver aftrykket
          til en diskette, selvom du ikke bruger disketter til
          installationen.

     _Rod-aftryk:_
     .../current/root.bin (../../root.bin)
          Denne fil indeholder aftryk af et midlertidigt filsystem, der
          indlæses i hukommelsen, når du starter op fra redningsdisketten.
          Det bruges til installationer fra cd-rom, harddisk og disketter.

     _TFTP-opstartsaftryk_
     .../current/tftpimage-r3k-kn02 (../../tftpimage-r3k-kn02)
     .../current/tftpimage-r4k-kn04 (../../tftpimage-r4k-kn04)
          Se Section 4.4, `Klargøring af filer til TFTP-netværksopstart'
          for opstartsaftryk til netværksopstart.  De indeholder
          Linuxkernen og rodfilsystemet fra `root.bin'.

11.2.3.2. Linuxkernefiler
-------------------------

     Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til
     harddisk-installationer.  Du behøver det ikke, hvis du installeret fra
     disketter.

     .../current/r3k-kn02/linux.bin (../../r3k-kn02/linux.bin)
     .../current/r4k-kn04/linux.bin (../../r4k-kn04/linux.bin)
          Linuxkernefiler.

11.2.3.3. Driver-filer
----------------------

     Disse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr,
     der ikke kræves under den første opstart.  Det er en totrins-proces at
     få fat i de drivere, du ønsker: først skal du finde det driverarkiv,
     du vil benytte.  Derefter skal du udpege de drivere, du ønsker.

     Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, før efter harddisken er blevet
     partitioneret og kernen installeret.  Hvis en bestemt driver er
     nødvendig for din underarkitektur, med henblik på den indledende
     opstart eller for at få adgang til harddisken, skal du vælge en kerne,
     der indeholder den nødvendige driver og give den de korrekte
     opstarts-parametre.  Se Section 5.1, `Opstartsparametre'.

     Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit første valg af
     kerne.

     _Driverdisketteaftryk:_
     .../current/r3k-kn02/images-1.44/driver-1.bin
     (../../r3k-kn02/images-1.44/driver-1.bin)
     .../current/r4k-kn04/images-1.44/driver-1.bin
     (../../r4k-kn04/images-1.44/driver-1.bin)
          Dette er driverdisketteaftrykkene.

     _Driverdiskettearkiv_
     .../current/r3k-kn02/drivers.tgz (../../r3k-kn02/drivers.tgz)
     .../current/r4k-kn04/drivers.tgz (../../r4k-kn04/drivers.tgz)
          Vælg en af disse filer, hvis du ikke er begrænset til disketter.

11.2.3.4. Installationsfiler med Debians basissystem
----------------------------------------------------

     Disse filer behøves kun for computere uden en fungerende
     netværksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er understøttet.  De
     indeholder de programmer, der kræves for det mest grundlæggende
     GNU/Linux operativsystem.  Normalt kan disse filer hentes automatisk
     af installationsprogrammet over en fungerende netværksforbindelse.

     _Basissystemaftryk:_
     base-file-images entity needed here
          Dette er disketteaftrykkene med basissystemet.

     _Basissystem tar-arkiv_
     .../base-images-current/basedebs.tar
     (http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main
     /disks-mipsel/base-images-current/basedebs.tar)
          Du bør vælge denne fil, hvis du ikke er begrænset af disketter.


11.3. Linuxenheder
------------------

     I Linux har du en del specialfiler i `/dev'.  Disse filer kaldes
     enhedsfiler.  I Unix-verdenen tilgås udstyret på en anderledes måde.
     Her har du en specialfil, der i virkeligheden kører en driver, som
     igen tilgår udstyret.  Enhedsfilen er en grænseflade til den
     modsvarende systemkomponent.  Filer i `/dev' opfører sig også
     anderledes end andre filer.  Herunder vises de vigtigste enhedsfiler.

          fd0	Første diskettedrev
          fd1	Andet diskettedrev

          hda	IDE harddisk / cd-rom på den første IDE-port (Master)
          hdb	IDE harddisk / cd-rom på den første IDE-port (Slave)
          hdc	IDE harddisk / cd-rom på den anden IDE-port (Master)
          hdd	IDE harddisk / cd-rom på den anden IDE-port (Slave)
          hda1	Første partition på den første IDE-harddisk.
          hdd15	Femtende partition på den fjerde IDE-harddisk.

          sda	SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0)
          sdb	SCSI-harddisken med den næstlaveste SCSI-ID (f.eks. 1)
          sdc	SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2)
          sda1	Første partition på den første SCSI-harddisk
          sdd10	Tiende partition på den fjerde SCSI-harddisk

          sr0     SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID
          sr1     SCSI-cd-rommen med den næstlaveste SCSI-ID

          ttyS0    Seriel port 0, COM1 under MS-DOS
          ttyS1    Seriel port 1, COM2 under MS-DOS
          psaux    PS/2-museenhed
          gpmdata  Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-dæmonen GPM.

          cdrom	Symbolsk lænke til cd-rom-drevet.
          mouse	Symbolsk lænke til musens enhedsfil.

          null	Alt, der sendes til denne enhed forsvinder
          zero	Man kan læse endeløse rækker af nuller fra denne enhed.

11.3.1. Opsætning af din mus
----------------------------

     Musen kan bruges både i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmiljøet.
     De to måder at bruge den på kan gøres kompatible, hvis
     gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren
     på denne måde:

          mouse => /dev/psaux  => gpm => /dev/gpmdata  ->  /dev/mouse  =>  X
                   /dev/ttyS0           (videresender)   (symbolsk lænke)
                   /dev/ttyS1

     Sæt videresender-protokollen til at være rå (i `/etc/gpm.conf'), og
     sæt X til den oprindelige muse-protokol i `/etc/X11/XF86Config' eller
     `/etc/X11/XF86Config-4'.

     Denne måde at bruge gpm på har fordele, selv under X, når musen
     fjernes uventet.  Ved blot at genstarte gpm med

          bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart

     kan du få kontakt med musen igen uden at genstarte X.

     Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden
     grund, skal du sikre dig, at X er indstillet til at læse direkte fra
     muse-enheden, f.eks.  /dev/psaux.  Se detaljerne i 3-Button Mouse
     mini-Howto i `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz',
     `man gpm', `/usr/share/doc/gpm/FAQ.gz' og README.mouse
     (http://www.xfree86.org/current/mouse.html).


11.4. Opgavernes pladskrav
--------------------------

     Basisinstallationen af woody krævede på forfatterens computer 117Mb
     diskplads.  Den installerede størrelse for alle standardpakkerne var
     123Mb, og der skulle hentes 38Mb, så der krævedes 278Mb diskplads for
     at installere alle standardpakkerne.

     Følgende tabel viser de størrelser, der blev angivet af aptitute (i
     øvrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt.
     Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne.  Bemærk at
     visse af pakkern har fælles indhold, så de totale installerede
     pladskrav for to opgaver kan tilsammen være mindre end ved at summere
     de to opgavers pladskrav.

Opgave                         Installeret Nedhentning Pladskrav til
                                  str. (Mb)  str. (Mb) installation (Mb)

desktop environment                 345        118         463
X window system                      78         36         114
games                                49         14          63
Debian Jr.                          340        124         464
dialup system                        28          8          36
laptop system                         3          1           4
scientific applications             110         30         140

C and C++                            32         15          47
Python                              103         30         133
Tcl/Tk                               37         11          48
fortran                              10          4          14

file server                           1          -           1
mail server                           4          3           7
usenet news server                    6          2           8
print server                         48         18          66
conventional unix server             55         19          74
web server                            4          1           5

TeX/LaTeX environment               171         64         235

simplified Chinese environment       80         29         109
traditional Chinese environment     166         68         234
Cyrillic environment                 29         13          42
French environment                   60         18          78
German environment                   31          9          40
Japanese environment                110         53         163
Korean environment                  178         72         250
Polish environment                   58         27          85
Russian environment                  12          6          18
Spanish environment                  15          4          19


11.5. Effekten af Verbose og Quiet
----------------------------------

     Under woody har opstartsparameteren `verbose' følgende effekter:

        * Muliggør valg af alternativt installationsmedie for LiveCD

        * Spørger altid efter monteringspunkt, når drev monteres

        * Udvarer om at ældre kerner ikke understøtter nyere filsystemer.

        * Udvarer om at kerner, der er ældre end 2.4.1 ikke understøtter
          ReiserFS 3.6

        * Bekræfter stien til installationsfilerne selvom der kun blev
          fundet én

     Under woody har opstartsparameteren `quiet' følgende effekter:

        * Undertrykker bekræftelse inden skrivning af opstartsindlæseren
          aboot

        * Undertrykker bekræftelse inden overskrivning af master boot
          record

        * Undertrykker 'Vigtige oplysninger om den installerede MBR'

        * Ingen forespørgsel om installation af ekstra moduler fra diskette

        * Nævn ikke, at s390 ikke understøtter genstart

        * Undertrykker bekræftelse af, at det fundne netkort er af
          PCMCIA-typen

        * Undertrykker beskeder om at DHCP-opsætningen lykkedes

        * Undertrykker lang besked om Lilo og understøttelse af store diske

        * Undertrykker lang besked om PALO og understøttelse af store diske

        * Undertrykker bemærkning om SGI-diskmærkat fra Dvhtool

        * Giv ikke nogen forklaring om, hvor meget diskplads, ReiserFS
          bruger

        * Forklar ikke, hvad Apple_Bootstrap er

        * Montér den først formaterede partition på `/' uden at spørge

        * Tilbyd ikke skanning for dårlige blokke

        * Spørg ikke forud for formatering af XFS, ext2/3, ReiserFS eller
          swap

        * Undlad at prøve at forklare at det er godt at have
          swap-partitioner

        * Kom ikke med formaninger forud for genstart af systemet


-------------------------------------------------------------------------------


12. Om dokumentet
-----------------


12.1. Om dette dokument
-----------------------

     Dette dokument er skrevet i SGML med DTD'en "DebianDoc".
     Slutformaterne er lavet ved hjælp af programmer fra pakken
     `debiandoc-sgml'.

     For at lette vedligeholdelsen af dokumentet, bruger vi en række
     SGML-funktioner, såsom "entities" og markerede afsnit.  Disse spiller
     omtrent samme rolle som variabler og betingelser i
     programmeringssprog.  SGML-kildeteksten til dokumentet indeholder
     information, der vedrører de enkelte arkitekturer --- markerede afsnit
     bruges til at isolere bestemte tekstbidder som arkitektur-specifikke.


12.2. At bidrage til dokumentet
-------------------------------

     Hvis du har forslag eller har fundet fejl i dokumentet, bør du nok
     indsende dem som en fejlrapport vedrørende pakken `boot-floppies'.  Se
     pakkerne `bug' eller `reportbug', eller læs skærmhjælpen for Debian
     fejlsporingssystem (http://bugs.debian.org/).  Det vil være rart, hvis
     du først tjekker åbne fejl vedrørende boot-floppies
     (http://bugs.debian.org/boot-floppies) og ser om dit problem allerede
     er blevet rapporteret.  I så fald kan du vælge at bidrage med dine
     uddybninger eller nyttige oplysninger til <XXXX@bugs.debian.org>, hvor
     <XXXX> er nummeret på den allerede rapporterede fejl.

     Endnu bedre vil det være, hvis du hentede en kopi af SGML-kildeteksten
     til dokumentet og lavede lapper til det.  SGML-kildeteksten findes i
     pakken `boot-floppies'; prøv at finde den nyeste udgave i den ustabile
     (ftp://ftp.debian.org/debian/dists/unstable/) (unstable) distribution.
     Du kan også bladre i kildeteksten via CVSweb
     (http://cvs.debian.org/boot-floppies/).  Se README-CVS
     (http://cvs.debian.org/cgi-bin/viewcvs.cgi/~checkout~/boot-floppies/README-CVS?tag=HEAD%26content-type=text/plain)
     for instruktioner i, hvordan du henter kildeteksten med CVS.

     Prøv venligst _ikke_ på at kontakte forfatterne direkte.  Der er en
     åben postliste til pakken `boot-floppies', som dækker denne
     vejledning.  Postlisten er <debian-boot@lists.debian.org>.
     Instruktioner i, hvordan man abonnerer på denne liste kan findes på
     Debians postliste-abonnement
     (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe)-side.  Postlistens
     arkiver findes blandt Debians postliste-arkiver
     (http://lists.debian.org/).


12.3. Større bidragydere
------------------------

     Rigtigt mange Debianbrugere og -udviklere har bidraget til dokumentet.
     Specielt kan nævnes Michael Schmitz (m68k support), Frank Neumann
     (oprindelig forfatter af Debian Installation Instructions for Amiga
     (http://www.informatik.uni-oldenburg.de/~amigo/debian_inst.html)),
     Arto Astala, Eric Delaunay/Ben Collins (informationer om SPARC), Tapio
     Lehtonen og Stéphane Bortzmeyer for utallige rettelser og tekster.

     Meget nyttige tekster og oplysninger blev hentet fra Jim Mintha's
     HOWTO for netværksopstart (ingen tilgængelig URL), Debian OSS (FAQ)
     (http://www.debian.org/doc/FAQ/), Linux/m68k FAQ
     (http://www.linux-m68k.org/faq/faq.html), Linux til SPARC-processorer
     FAQ (http://www.ultralinux.org/faq.html), Linux/Alpha FAQ
     (http://linux.iol.unh.edu/linux/alpha/faq/) med flere.
     Vedligeholderne af disse frit tilgængelige og rige informationskilder
     skal krediteres.


12.4. Varemærker
----------------

     Alle varemærker tilhører de respektive varemærkeindhavere.


-------------------------------------------------------------------------------


     Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 på Mipsel

     Bruce Perens
     Sven Rudolph
     Igor Grobman
     James Treacy
     Adam Di Carlo

     version 3.0.23, 16. May 2002